TASMANSK PUNGDJÆVEL

Den larmende ådselsæder 

Hvad vejer den? Hunnen vejer fire til otte kilo, hannen seks til 12 kilo.

Hvad æder den? Ådsler og byttedyr som pattedyr, fugle, krybdyr, frøer og insekter.

Hvor meget vejer ungerne, når de bliver født? Cirka 0,2 gram.

En usædvanlig hidsigprop

Den tasmanske pungdjævel lever kun på øen Tasmanien syd for Australien. Den ligner en lille, kortbenet hund, men den er i virkeligheden et pungdyr i familie med koalaen og kænguruen.

Den tasmanske pungdjævel har fået sit navn, fordi den er en usædvanlig hidsigprop, der larmer helt utrolig meget, når den skændes med andre djævle om maden. Den lever først og fremmest af ådsler (døde dyr), og den kan lugte et ådsel på mange kilometers afstand.

Den lille pungdjævel har et stort hoved og kraftige kæber, og dens bid er næsten lige så hårdt som en leopards. Den skærer sig gennem skind og knogler og æder stort set alt på et byttedyr. I ét måltid kan den æde næsten halvdelen af sin egen vægt. Det ville svare til, at en mand skulle æde en hel gris i én portion.

Når den bliver sur, bliver dens ører ildrøde, og den kan udskille en lugt, der hørmer næsten lige så slemt som et stinkdyr.

Unger på størrelse med ærter

Ungerne af den tasmanske pungdjævel er bittesmå – de er fem gange mindre end en museunge og vejer ikke meget mere end en ært. Til gengæld føder hunnen enormt mange unger på én gang: 20 til 30. Men det er kun de unger, der når først op i morens pung, som overlever. Moren har nemlig kun fire patter i pungen. Efter cirka 100 dage kommer de fire unger ud af pungen, og nu ligner de små hundehvalpe.

Trusler

Tasmanske pungdjævle havde tidligere et usandt ry for at slå husdyr ihjel, og derfor forgiftede og fangede man så mange, at de i første halvdel af 1900-tallet blev næsten helt udryddet. Så blev arten fredet, og nu er den igen blevet ret almindelig.