Den synger under vandet

Hvalrossens yndlingsret er muslinger. Den kan æde 6.000 muslinger på én fisketur. Den suger muslingerne ud af deres skaller som en anden støvsuger.

Muslingerne gemmer sig ofte i sandet på bunden af havet. For at finde frem til dem tager hvalrossen vand ind i munden og sender en kraftig vandstråle ned i havbunden, så sandet bliver spulet væk, og muslingerne bliver blottet. Det er tit mørkt på bunden af havet, men med sit følsomme skæg kan hvalrossen føle sig frem til godbidderne.

Når en hanhvalros vil tiltrække en hun, synger han for hende under vandet. Hannen har nogle store luftlommer i halsen, som kan pustes op som en slags sækkepibe og udstøde nogle dybe, klokkelignende lyde. Parringen foregår under vandet.

Føder på en isflage

Efter en lang drægtighed (graviditet) får hunnen en tyksak af en unge på hele 50 til 75 kilo. Hun føder ungen på en isflage. Ikke længe efter fødslen svømmer moren af sted med ungen på ryggen og opsøger andre hunner med unger. De nybagte mødre hjælper hinanden med at babysitte. Hvis en lille mister sin mor, kan den blive adopteret af en anden hun.

Ungen drikker 10 til 15 liter mælk om dagen. Hvalrossens mælk er 10 gange federe end komælk, så ungen vokser hurtigt. Den dier hos moren i to år, men efter et år begynder den også at spise muslinger.

Trusler

Hvalrossen er blevet jaget for sit kød, skind og sine stødtænder. Den jages fortsat i havet nord for Rusland og i det nordlige Grønland. Adskillige steder, blandt andet i dele af Atlanterhavet, er den blevet sjælden eller endda udryddet. Men i USA og Canada har hvalrossen været fredet i mange år, og i det nordlige Stillehav er den stadig ret almindelig. Klimaændringerne er en stor trussel mod hvalrossen.