Kom på Den Blå Planet med PandaClub

Fra mandag den 11. november til og med fredag den 15. november 2019 inviteres du på Den Blå Planet, hvor du kan blive havskildpaddehelt og hjælpe os i kampen mod plastik i naturen.

Plastikken har nemlig gemt sig på Den Blå Planet, og vi har brug for din hjælp til at finde den. Så lav dit eget havskildpaddeskjold af genbrugsmaterialer, som i videoen her, og klæd dig ud som havskildpaddehelt. Så tager vi på skattejagt!


Når du ankommer til planeten, vil en flot havskildpaddeskulptur lavet i genbrugsplastik tage imod dig. Havskildpadden er lavet af kunstneren, Thomas Dambo, som blandt andet er kendt for De Seks Glemte Kæmper, der gemmer sig i naturen mellem Rødovre og Høje Taastrup.

På skattejagten vil du:

  • blive klogere på, hvordan plastik påvirker verdenshavene.
  • lære, hvordan du kan være med til at gøre verdenshavene renere.
  • få et sejt bevis på, at du er en rigtig havskildpaddehelt.
  • se og lære en masse om de fisk, der lever i havet.

Og så vil du få mulighed for at vinde den helt store skat, som er nærkontakt med en havskildpadde på Den Blå Planet samt en gavepose fra WWF Verdensnaturfonden.

Og hvis du allerede inden besøget gerne vil blive klogere på plastik, så kan du lytte med i Radionauterne, hvor Bendix på 6 år spørger, hvor plastik kommer fra. Det har vores plastikekspert, Malene Møhl, nemlig masser af gode svar på.

Vi glæder os til at se jer på Den Blå Planet!

PRAKTISKE INFORMATIONER

Åbningstider: Du kan se åbningstiderne for de fem dage på Facebook-eventen her.

Adgang: Er du PandaClub medlem, kan du komme gratis ind og tage 3 familiemedlemmer (søskende, forældre, bedsteforældre og oldeforældre) med. Du skal blot huske dit PandaClub-kort og sygesikringsbevis.

Er dit barn ikke medlem af PandaClub? – Bliv medlem her.

Er dit barn ikke medlem af PandaClub? – Bliv medlem her.

Bliv medlem af PandaClub