Kom i Randers Regnskov med PandaClub

Lørdag den 12. oktober klokken 16.30-21.00 inviteres du og din familie i Randers Regnskov, hvor der venter jer en lærerig og sjov aften.

I vil blive klogere på, hvordan I kan være med til at værne om og bevare regnskoven, og gennem en række forskellige superfede aktiviteter vil du få mulighed for at skabe din helt egen regnskovsbog, som du og din familie kan tage med hjem og bruge i jeres hverdag.

For at samle siderne til din bog skal du f.eks. løbe om kap med regnskovsfældningen, kaste dig over en ny og anderledes madoplevelse, samt finde svaret på hvorfor et dansk dyr som koen også har stor betydning for regnskoven.

PROGRAM

Når du ankommer, vil du få udleveret den første side af regnskovsbogen med en indholdsfortegnelse, der fortæller dig, hvor i regnskoven du skal gå på jagt efter de forskellige sider. Det er således underordnet, om du kommer kl. 16.30, kl. 18.00 eller på et helt tredje tidspunkt mellem kl. 16.30 og 21.00.

Du finder de forskellige aktiviteter her:

Regnskovssprinten finder sted, når du kommer ud fra caféen og så til venstre nedenfor trappen.

Smagsstationen er under halvtaget på terrassen ude foran caféen.

Bondegården er også under halvtaget på terrassen ude foran caféen

En nat i Regnskoven finder sted i Mayatemplet inde i Sydamerikakuplen.

Og nede i Skoletjenesten vil der være et værksted, hvor du kan farvelægge din forside og lave en Halloween-maske. Randers Regnskov afholder nemlig også Halloween den 12. oktober, og de kårer den bedst udklædte kl. 20.00.

Du kan også lave din Halloween-maske hjemmefra ved at følge instrukserne i videoen her.

Tilmeld jer eventen på Facebook, og få de seneste opdateringer her

Vi glæder os til at se jer til en vildt sjov aften i Randers Regnskov!

PRAKTISKE INFORMATIONER

Adgang: Er du PandaClub medlem, kan du komme gratis ind og tage 3 familiemedlemmer (søskende, forældre, bedsteforældre og oldeforældre) med. Du skal blot huske at medbringe dit PandaClub-kort og sygesikring.

Bemærk: Du kan komme gratis ind med dit pandakort hele dagen, men eventen starter først kl. 16.30.

Er dit barn ikke medlem af PandaClub? – Bliv medlem her.

Er dit barn ikke medlem af PandaClub? – Bliv medlem her.

Bliv medlem af PandaClub