Kom i Kattegatcentret med PandaClub

Søndag den 23. juni kl. 10-15 2019 inviteres du i Kattegatcentret, hvor du kan komme med grønlandshajen på en mageløs rejse tilbage i tiden.

Men allerførst vil vi bede dig lave din helt egen grønlandshajhat hjemmefra.
Se, hvordan du gør, i videoen her.

Tag din hajhat med i Kattegatcentret, og kom med tilbage til år 1890, før plastikken var opfundet. I takt med, at du og din familie ”svømmer” op gennem tiden som grønlandshajer, vil I se, hvordan havet ændrer sig år for år.

På dagen vil du:

  • opleve, hvordan plastik påvirker verdenshavene, og lære, hvordan vi kan være med til at gøre verdenshavene renere.
  • kunne deltage i en Beach Clean Up, hvor vi ser, hvor meget skrald vi kan samle. Gør du det rigtig godt, får du et hajmærke, som du kan klistre på din hajhat.
  • få mulighed for at lave en hajhat i værkstedet, hvis du ikke har en med hjemmefra. Du kan også udsmykke din hajhat med nogle af de ting, du finder på stranden.
  • se og lære mere om de fisk, der lever i havet.

Vi glæder os til at se jer til en fantastisk dag i Kattegatcentret!

PRAKTISKE INFORMATIONER

Adgang: Er du PandaClub medlem, kan du komme gratis ind og tage 3 familiemedlemmer (søskende, forældre, bedsteforældre og oldeforældre) med. Du skal blot huske dit PandaClub-kort og sygesikring.

Er dit barn ikke medlem af PandaClub? – Bliv medlem her.

 

Er dit barn ikke medlem af PandaClub? – Bliv medlem her.

Bliv medlem af PandaClub