Grindehval

Havets nattejæger

Hvad vejer den?
 Op til tre tons.

Hvor længe er hunnen drægtig (gravid)?
 Cirka 15 måneder.

Hvor lang er den?
Tre til seks meter.

Er den truet?
 Nej.

Et næsebor på ryggen

En grindehval spiser dagligt omkring 50 kilo føde. Føden består blandt andet af blæksprutter, stimefisk og krebsdyr. Den leder især efter mad om natten og kan kun dykke i højst 10 minutter. Så skal den op til overfladen, hvor den ånder gennem næseboret, der sidder på ryggen bag ved hovedet. Dens næsebor kaldes også for blåsthullet. Grindehvalen kan dykke ned til 600 meters dybde. Grindehvalen bruger ekkolyde til at se under vandet. Den sender lyde ud, som fungerer som signaler, og på den måde kan den registrere, hvor i vandet den er.

Ikke så mange unger

Hunnen føder kun hvert femte til sjette år. Ungen er cirka en meter og 60 til en meter og 90 centimeter og vejer cirka 75 kilo. Den dier ved sin mor i hele fire år. Det er først, når ungen er færdig med at die, at moren parrer sig og får en ny unge. Grindehvalen kan dog godt finde på at babysitte andre unger end dens egen. Og det er faktisk ofte hannerne, som passer andres unger. Grindehvaler lever i store flokke, og der kan faktisk være flere hundrede samlet i en flok.