Kan både være i saltvand, ferskvand og på landjorden
Ålen er en meget speciel fisk, fordi den både lever i saltvand og ferskvand. I starten og slutningen af dens liv lever den i saltvand. I de mellemliggende år lever den i ferskvand. Noget helt særligt ved ålen er, at den kan bevæge sig over land. Hvis den har brug for at finde nyt vand, kan den nemlig ‘åle’ sig over lange landstrækninger med fugtigt græs. Dette foregår som regel om natten, hvor der er mere fugtigt og mindre farligt.
Mysteriet om ålen
Man har forsket rigtig meget i ålen, men alligevel er der mange ting, man ikke ved om den – især om, hvordan den får unger. Man ved til gengæld, at de voksne ål, som er klar til at få unger, mister deres evne til at æde. De svømmer altså hele vejen over Atlanterhavet, det vil sige 5.000 til 7.000 kilometer, uden at æde noget.
De ender alle i Sargassohavet sydøst for USA, hvor ålene yngler. Men de vender ikke tilbage igen. Det gør de små ålelarver, der med Golfstrømmen kommer til Europa, hvor de vandrer om i åer og søer, får farve og bliver til ”rigtige ål”. Efter 5-8 år vandrer de voksne ål ud i havet og ender i Sargassohavet.
Giftigt blod
Åleblod indeholder gifstoffet ichthytoxin, der forhindrer blodet i at størkne. Hvis bare 0,2 milliliter åleblod indsprøjtes direkte i en hund, vil hunden formentlig dø af det. Giften bliver dog nedbrudt ved 58 til 70 grader, og ålen er derfor ikke længere giftig efter almindelig tilberedning.
Trusler
Ålen er et truet dyr. Man mener, at ålebestanden nu er reduceret med 98 procent, i forhold til hvor mange ål der var for 25 til 30 år siden. Ålen har derfor en risiko for at forsvinde fuldstændig. Der kan være mange forskellige grunde til, at ålen er truet. Nogle af de største grunde er, at der fanges for mange, at vandet forurenes, og at dens levesteder forringes af vandmølleanlæg, kanaliseringer og inddæmninger.