WWF og Pandaen

Hvad er WWF?

WWF betyder ”World Wide Fund for Nature”. I WWF Verdensnaturfonden arbejder vi med naturen, dyr og mennesker, derfor kalder vi os en miljøorganisation – og vi er faktisk verdens største miljøorganisation. Vi har kontorer i hele verden, som koordinerer og styrer det arbejde vi laver. Hovedkontoret ligger i Gland i Schweiz og den danske afdeling der kaldes – WWF Verdensnaturfonden – har kontor i København.

Projekter i hele verden
WWF har kontorer i over 60 lande, og hvert land arbejder med forskellige projekter rundt om i verden. Så alt i alt har WWF projekter i over 100 lande. Et eksempel på et projekt er, at WWF hjælper de lokale i Congo med at udnytte skoven bedre, så regnskoven kan bevares.

WWF er en såkaldt ”NGO” (non-governmental organization), som er en betegnelse for organisationer, der arbejder uafhængigt af stater og regeringer. Det betyder, at WWF gerne må være uenige, med de politikere der styrer landet, hvis de træffer nogle dårlige beslutninger for naturen og miljøet.

Målet for WWF er ”at redde jordens liv.” Det betyder, at vi arbejder med natur, dyr og mennesker, fordi vi tror på, at alle har en stor betydning for livet på jorden.

Hvordan WWF arbejder?

Når WWF beslutter sig for at gå i gang med at projekt, der skal afhjælpe en miljøproblematik, kan måden, som projektet gribes an på være meget forskellig fra gang til gang. Vi har en masse folk, som arbejder der, hvor problemerne er. Det kan for eksempel være i nationalparken Virunga i Congo, hvor gorillaerne trues, fordi der fældes for meget regnskov. Eller områder i fx Asien, hvor tigeren er ved at forsvinde på grund af krybskytteri. Her arbejder WWF og de lokale sammen, for at finde løsninger på problemerne, der kan sikre at naturen og dyrelivet ikke bliver ødelagt. Disse mennesker gør en kæmpe forskel for verden. WWF sender medarbejdere ud i verden, som har en stor viden om natur og dyr. De kan derfor kaldes specialister. De kan også undervise den lokale befolkning i områder, så de finder ud af, hvordan de kan passe godt på deres natur i fremtiden.

Ud over WWF’s ”folk i marken”, så findes der også en masse medarbejdere, som arbejder på at påvirke politikerne. Her i Danmark betyder det, at WWF prøver at være med, når de danske politikere skal beslutte nye love, som har med natur og miljø at gøre. WWF forsøger at påvirke de politiske beslutninger. Nogen gange lytter politikerne og andre gange gør de ikke.
En anden stor arbejdsopgave, som WWF beskæftiger sig med, er at fortælle danskerne om de miljøudfordringer, som verden står over for. WWF oplyser danskerne om klimaforandringer og truslerne mod verdens dyreliv gennem pressen og kommunikationskampagner.

Historien om WWF

WWF blev dannet efter den engelske biolog, Sir Julian Huxley, havde besøgt det østlige Afrika i 1960. Her blev han så skræmt over, hvor dårligt naturen havde det, at han besluttede at samle en masse kloge mennesker for at gøre noget ved problemerne.

I 1961 mødtes disse mennesker (videnskabsfolk, forretningsfolk og reklamefolk) til et møde, hvor de besluttede at lave en organisation, som skulle tage sig af naturen. Det var altså Huxley, sammen med forretningsmanden Victor Stolan, ornitologerne Max Nicholson og Peter Scott, der tog det første initiativ til WWF. Gruppen besluttede den. 29. april 1961 at lave WWF, som fik kontor i Schweiz. Gruppen ville arbejde for: ”at hjælpe dyr, natur og mennesker, og skabe opmærksomhed omkring jordens miljøproblemer.” Samtidig valgte gruppen, at bruge pandaen som logo.

Forresten: vidste du, at WWF Verdensnaturfondens logoet faktisk er inspireret af pandaen Chi-Chi som kom til London Zoo i 1961.

WWF i Danmark

Den danske afdeling blev dannet d. 15. maj 1972, da Prins Henrik arrangerede et møde med 35 indflydelsesrige danskere. De aftalte at danne WWF Verdensnaturfonden, og Prins Henrik blev Præsident for WWF. Det er han stadig i dag.

Dansk natur

WWF Verdensnaturfondens arbejder for at passe på den danske natur. Det handler om at få oprettet naturparker, der hvor naturen er unik. Der findes mange fantastisk naturområder i Danmark, som vi arbejder med at beskytte. Fx er Vadehavet et af verdens vigtigste vådområder. WWF Verdensnaturfonden udpeger disse områder og prøver at overtale politikerne til at frede områderne. På den måde undgår vi, at der bliver bygget huse, som forhindrer dyrene og planterne i at leve, som de altid har gjort.

I Danmark har vi også udfordringer med fiskeriet. Danmark fisker rigtig meget – nogle gange for meget. Derfor arbejder WWF Verdensnaturfonden for at få indført flere kvoter for, hvor mange fisk der må fiskes årligt og i det hele taget et mere bæredygtigt fiskeri. På den måde kan vi undgå, at de fisk vi gerne vil spise uddør helt.

WWF finder nye dyr

Mekong provinsen i det sydøstlige Asien er hjem for mange dyr og planter som er meget unikke. Og hver uge bliver der faktisk opdaget nye dyre- og plantearter i provinsen. Mekong er altså et sted med masser af biodiversitet.

I 2009 fandt man over 140 nye arter i Mekong provinsen, og nogle af dem er en smule underlige. Fx fandt man en skaldet sangfugl, en sugefisk med vampyrtænder og en 7 meter høj kødædende plante. Disse arter, og mange flere, er nogle man aldrig har set før, og man mener derfor, at de er ret sjældne.

Unik natur
Pga. regionens unikke dyre- og planteliv og de mange mennesker som bor der, så er det meget vigtigt, at man passer på biodiversiteten. Man er nødt til at passe på alle de dyr og planter som findes i området, for ellers risikerer man, at det forsvinder. Og det ville ikke være godt! Der er allerede mange truede dyr i området, fx tigeren, den asiatiske elefant og Mekongdelfinen. Og disse dyr er vigtige i fødekæden.

Politikerne er i gang med at arbejde for mere beskyttelse af biodiversiteten, og det er rigtig godt. Men befolkningerne skal stadig lægge pres på politikerne for, at få dem til at tage beslutninger som beskytter naturen.

Den store panda

Pandaen er en af de mest truede dyrearter, der findes i verden. Derfor er den blevet et symbol for alle truede dyr. Men hvad er pandaen egentlig for en størrelse? Læs alt om pandaen lige her.

Pandaen lever i de kinesiske tågebjerge som ligger 1200-3500 meter over havets overflade. Disse bjerge er tæt bevokset med skov, og noget af den skov er bambus. Her lever de godt 1.600 pandaer, som er tilbage i den vilde natur.

Den store panda er en bjørn, og den er i familie med den brune bjørn og isbjørnen. På mange måder minder den om de andre store bjørne. Den har en stor tyk pels og hår mellem labberne, så den ikke fryser om vinteren, når tågebjergene dækkes af sne. Den er også ret god til at klatre op i træer, hvor den kan sidde og holde øje med skoven, men den bliver helst nede på jorden.

Derfor er pandaen truet

Selvom pandaen er fredet, bliver der hvert år dræbt et par stykker af krybskytter, der ikke kan stå for tanken om alle de penge, de kan få for et skind. Dog er prisen høj, hvis man bliver fanget med et pandaskind: 10 år i et kinesisk fængsel! Andre trusler er, at der ikke er mange bambusskove tilbage, da befolkningstallet i Kina er stort, og mennesker har brug for plads. Der bliver fældet bambus for at gøre plads til at anlægge rismarker, veje, byer eller for at skaffe brænde om vinteren.

WWF har i mange år aktivt hjulpet den kinesiske regering med at oprette nye pandareservater. Der er nu 50 reservater, hvor 61 % af alle de vilde pandaer lever. WWF har oprettet de såkaldte grønne korridorer, som er “stier” mellem reservaterne, som pandaerne kan bruge, så de ikke skal krydse steder med mennesker. Når pandaerne kan vandre fra reservat til reservat, undgår man også indavl i de små reservater. WWF hjælper lokalbefolkningen med at dyrke afgrøder som peber, valnødder og honning, så de ikke behøver, at fælde skov for at få plads til en rismark. For at stoppe fældning af træer til brænde, har WWF hjulpet med at oprette mere end 430 energisparesystemer hos lokalbefolkningen, så de laver mad og har elektricitet ved hjælp af biogas – som faktisk er griselort, der bliver brændt af. Desuden har WWF trænet og uddannet personale til at patruljere i reservaterne, så det er sværere at være krybskytte.

Mere om pandaen

Pandaer lever helst alene, og derfor møder de sjældent hinanden ude i naturen. Det fjollede ved det hele er, at hun-pandaen, kun kan blive gravid 1 gang om året i 1 til 3 dage, så det er meget vigtigt, at hun møder en han, ellers er der ikke nogen unge det år! Da der er mange små reservater, der desværre ligger adskilt fra hinanden, kan det være svært at nå at mødes. Det problem er man nu begyndt at løse ved at lave flere reservater og grønne korridorer, så pandaerne kan finde hinanden, uden at de skal vade igennem en landsby, over en rismark eller over veje. Nyere forskning tyder på, at pandaer i store reservater har samme territorier og faktisk mødes uden for parringssæsonen.

En rigtig kræsenpind
Pandaen er helt tosset med bambus. Pandaen har det samme fordøjelsessystem som et rovdyr, men alligevel består 99 % af dens føde af bambusskud. Så den er faktisk vegetar. Den spiser ikke hvilken som helst bambusart. Næh, en panda kan kun lide 25 arter ud af de 100, der findes. Den er en rigtig kræsenpind. Der er ikke megen næring i bambusskud og derfor er der ikke mange dyr, der spiser bambus. Pandaen har altså bambusskuddene helt for sig selv. Desværre blomstrer bambussen en gang i mellem, og efter den har blomstret, dør den. Så må pandaen ud at lede efter en ny bambusskov. Det er svært, fordi så meget af bambusskoven er blevet fældet for at bygge veje, byer, lave rismarker eller andre menneskeskabte ting. Derfor sulter pandaen i de perioder. Nogle gange kan den derfor finde på at spise insekter, æg og rotter.