fbpx

Vortesvin – svinet med den kompakte krop

Hvor høj er den? 60-90 cm.

Hvor meget vejer den? 50-150 kg.

Hvor gammel kan den blive? 12-18 år.

Antilope

Over 40 cm lange hjørnetænder

Vortesvinet lever i Afrika, både på den åbne savanne og i områder med spredte træer.

Vortesvinet har en kompakt krop, med næsten ingen hår på. Det har en tynd manke af lange, ofte rødlige hår. Halen er lang og tynd, med hår i spidsen. Når vortesvinet går eller løber, stritter halen lige op i luften, lidt ligesom en antenne. Vortesvinet har nogle store hjørnetænder som bruges til at slås med, men også til at grave de huler som de opfostrer deres unger i. Hjørnetænderne kan blive over 40 cm lange.

Vortesvinet er meget aktiv om dagen, og har derfor brug for rigtig meget vand. Derfor opholder det sig også tit ved vandhuller.  Føden består af græs, urter og rodknolde. I tørkeperioder spiser vortesvinet også biller og larver.

Vil hellere flygte end at kæmpe

Hunnerne lever i flokke på omkring 8-15 vortesvin med både voksne hunner og unger. Unger af hankøn forlader deres mor, når de er omkring halvandet år.  De ældre hanner lever alene, men holder sig ret tæt på hunflokkene.

Vortesvinet har sit navn fra 4 knolde den har i ansigtet, som godt kunne ligne store vorter. Det har to lige under øjet og to lige over munden.

Vortesvinet kan løbe op til 50 km/t. Og det er ret smart når det af natur hellere vil flygte end tage kampen op, hvis et rovdyr forsøger at fange det.

Vortesvin