Vand

Vand er en betingelse for liv, og adgangen til frisk vand er derfor utrolig vigtig, hvis både mennesker og dyr skal have det godt.

Danmark er i forhold til mange andre lande heldige, fordi vi har adgang til drikkevand af en rimelig god kvalitet.
Det skyldes, at Danmark de sidste 20-30 år har gjort meget for at beskytte vores vandressourcer, så de ikke bliver forurenet.

To slags vand i verden

Jorden er et lukket system. Det betyder, at det er det samme vand, der eksisterer i dag, som eksisterede på jorden for millioner af år siden. 75% af jordens overflade er dækket med vand.

Der er to typer vand: saltvand og ferskvand. Saltvand indeholder meget salt, mens ferskvand har en opløst saltkoncentration på mindre end 1%. 97% af jordens vand findes i havene, og kun de resterende 3% er ferskvand og kan derfor bruges som drikkevand. Af ferskvandet er mere end 75% bundet i polernes iskapper. Saltvand kan godt bruges som drikkevand, men kun hvis det bliver afsaltet.

Af det vand, der findes på jorden, kan mennesket kun bruge 3 promille som drikkevand. Det svarer til, at hvis man hældte al jordens vand i en spand, så var det kun én skefuld som man kunne drikke. Dette vand findes i grundvandsmagasiner, floder og ferskvandssøer.

Pas på vandet

Vand er en dyrebar ressource, og derfor skal vi bruge det på en fornuftig måde. Ferskvand er kilde til liv, men det er en ressource, der er truet og vil kunne slippe op, hvis ikke vi passer på den.

Der er brug for ferskvand alle steder på jorden, og forbruget af ferskvand på verdensplan overstiger i dag det man kalder et bæredygtigt niveau. Det betyder, at der bruges mere vand, end vi har. Det skyldes blandt andet en stigning i verdens befolkningsantal, klimaforandringer og den store efterspørgsel på produkter som kød, sukker og bomuld, der kræver meget vand til produktionen.

WWF arbejder for at genoprette ødelagte ferskvandsområder og forbedre adgang til vand, for at beskytte naturen og de mennesker og dyr som bor i de udsatte områder. Siden 1900 er mere end halvdelen af ​​verdens vådområder forsvundet. De fleste af verdens største floder er ved at miste deres forbindelse til havet, så der er nok at tage fat på.

Bad facts
– En dryppende vandhane kan bruge op til 1 liter vand i timen. På en uge svarer det til et helt badekar fyldt.
– Når toilettet løber, kan det bruge op til 200 liter vand i døgnet. Det svarer til at skylle ud i toilettet 50 gange.

Havet er fuldt af liv

Hvis du dykker ned under havets overflade, kan du hilse på alt fra delfiner til tanglopper. Der findes mange underlige skabninger dernede, som du måske aldrig har hørt om eller set. Havets natur og dyreliv er helt utroligt, men der findes desværre rigtig mange dyrearter i havet, som er mindst ligeså truede, som tigerne og pandaerne er på land.

De store havdyr som er truet
Hvalhajen er verdens største fisk på op til 18 meter. Den er meget truet, fordi den bliver fanget mange steder i det område, der kaldes Koraltrekanten. WWF har været med til at lave hvalhajturisme, som giver lokalbefolkningen en god mulighed for at tjene penge på hvalhajen uden de skal slå den ihjel for at sælge den. Men hvalhajen fanges stadig, og derfor er det tvivlsomt, hvor længe turister vil kunne blive ved med at se de enorme hajer.

Havskildpadderne er truet af fangst, selvom det er meget ulovligt at fange havskildpadder. Deres skjold er mange penge værd, men tit fanges de også ved et uheld som bifangst på fiskernes langliner eller i drivgarn, og smides døde ud i havet igen. En anden ting der truer havskildpadden er, at deres ynglesteder, som er der hvor havskildpadderne ligger deres æg, også er under pres. Det kan skyldes klimaforandringer, eller turisme der forstyrrer skildpadderne i at få unger.

Mere liv i havet

Djævlerokker er den største rokkeart i havet. Den kan blive op til seks meter i vingefang. På trods af navnet er djævlerokker meget fredelige dyr. I de senere år har lokale befolkninger i Indonesien fanget djævlerokkerne for at sælge deres skind til læderindustrien og deres gæller til den samme industri, som også handler med de ulovlige hajfinner. I nogle områder af Indonesien er man begyndt at fange så mange djævlerokker, at det måske viser sig at være meget ubæredygtigt. Det er ikke ulovligt at fange djævlerokker i Indonesien i dag, men biologer advarer om, at der snart vil være brug for at indføre en form for beskyttelse.

Tracking af havdyr
Tracking er et engelsk ord, der betyder at følge noget. I WWF bruger man forskellige metoder til at undersøge, hvordan nogle af havets dyr bevæger sig rundt og hvordan de opfører sig – det er tracking af havdyr. Man følger dyrenes bevægelser og levemåder for, at lære mere om hvor de bor. På den måde kan man nemmere vide, hvordan man beskytter dem. Her kan du læse om et par af de trackingmetoder, som WWF bruger i deres arbejde.

Fun Facts
Vidste du, at klovnefiskens hjem er en giftig søanemone. Det er kun klovnefisken, som kan bo i søanemonen, fordi den har noget særligt slim på kroppen, der beskytter den mod giften

Havets fisk er under pres

Verdens fisk bliver udnyttet til det maksimale. Det betyder, at der fiskes alt for meget i verdens have. Situationen bliver ikke bedre af, at 25 % af alle de fangede fisk smides døde tilbage i havet. Det er et stort problem, som gør fiskeriet ubæredygtigt. Det betyder, at verdenshavene vil være tømt for bestemte slags fisk om bare 40 år, hvis der ikke gøres noget ved problemet med det samme.

Det vil gå slemt ud over fiskerne, som mister deres levebrød, når de ikke længere kan tjene penge på at fiske og de millioner af mennesker i den fattige del af verden, der lever af de fisk, som måske pludselig forsvinder.

Bæredygtigt fiskeri
WWF Verdensnaturfonden arbejder i Danmark på at skabe en god og langsigtet plan for, hvordan vi stadig kan fiske, uden det ødelægger havets dyreliv. Det kræver, at WWF taler med politikerne og får dem til at træffe de rigtige beslutninger, der gør fiskeriet i verden bliver godt og bæredygtigt.

Det kræver samtidigt, at WWF taler med de danske virksomheder, som sælger fisk og skaldyr. De har også et ansvar for at stoppe overfiskeriet. WWF lægger pres på virksomheder, som handler med ubæredygtigt fangede fisk, og arbejder sammen med virksomheder, der sælger fisk, som er miljømærkede med (MSC). MSC betyder, at man roligt kan spise fisken, fordi den er fanget på en god og bæredygtig måde.

Mere om bæredygtigt fiskeri

Der findes heldigvis mange fiskere, som fanger fisk med respekt for naturen, og der findes masser af fiskearter, hvor bestanden er sund og sagtens kan klare at blive fisket på. Problemet er, at det er meget svært at skelne de bæredygtige fisk fra de ubæredygtige, når de først ligger i køledisken i supermarkedet og hos fiskehandleren.

WWF Verdensnaturfonden har derfor lavet fiskerikampagnen, Hva for en fisk? Et centralt element i kampagnen er WWF’s fiskeguide, der hjælper forbrugerne med at træffe bæredygtige valg, når de køber fisk eller spiser fisk på restaurant. Find fiskeguiden og læs mere om kampagnen på www.hvaforenfisk.dk.

MSC er en garanti for bæredygtigt fangede fisk
MSC er det man kalder en ceritificeringsordning. MSC er en forkortelse, der står for (Marine Stewardship Council). Det er den eneste ordning for vildtfangede fisk, der lever op til FN’s internationale standarder for miljømærkning. MSC belønner de fiskere, der fisker bæredygtigt, ved at sætte organisationens karakteristiske blå logo på de færdige produkter. Logoet giver derved forbrugerne mulighed for at træffe et bæredygtigt valg, når de køber ind.

Hvad er MSC?

MSC blev etableret i fællesskab af Unilever og WWF i 1997. I 1999 blev MSC en selvstændig organisation. MSC bygger på tre principper:

1) Fiskeriet skal udføres på en måde, der ikke fører til overfiskeri og nedfiskning af den udnyttede art. For de arter, der er nedfiskede, skal fiskeriet udføres på en måde, der fører til genopbygning af arten.

2) Fiskeriet skal udføres på en måde, der bevarer havets økosystem.

3) Fiskeriet er underlagt et effektivt forvaltningssystem, der respekterer lokale, regionale og internationale love. Fiskeriet er desuden underlagt standarder, der sikrer langsigtet udnyttelse.


MSC i Danmark

WWF Verdensnaturfonden arbejder sammen med producenter og supermarkeder for at få flere MSC produkter på hylderne. Læs mere om MSC på www.msc.org

Koraltrekanten

Koraltrekanten er verdens mest artsrige havområde, der spreder sig over de østlige dele af Malaysia, store dele af Indonesien, Filippinerne, Papua New Guinea og Solomon Øerne. Her lever nogle af jordens største og mest karismatiske havdyr såsom hvalhajer, djævlerokker og havskildpadder. Som navnet antyder, har området en trekantet afgrænsning på kortet. Koraltrekanten indeholder faktisk mere end 53 % af verdens koralrev, og mere end 75 % af de koralarter, vi i dag har opdaget.

Hvad er et koralrev?
Hvis du har prøvet at dykke, har du sikkert set nogle farverige plantelignende ting på bunden af havet. Det er koraller, og samlet kaldes et større område med koraller for et koralrev. Det er ikke planter, selvom det ligner. I virkeligheden er det massive strukturer af kalksten under vandet. Koraller bliver tit forvekslet med at være klipper eller planter, men er faktisk sammensat af bittesmå dyr kaldet ‘koralpolypper’. Når man siger “koral”, så refererer man faktisk til disse små dyr og de skeletter de efterlader, når de dør.

Hvordan får koraller deres farve?
De fleste koralpolypper har gennemsigtige kroppe og deres skeletter er hvide – ligesom menneskers. De får deres farve fra de alger, som bor inde i dem. Algerne producerer nemlig pigmenter og disse kan ses gennem deres gennemsigtige kroppe og giver derved korallerne flotte farver.

Dyr i Koraltrekanten

Koraltrekanten er hjem for en masse dyr. Det er her, at vi finder yngle- og opvækstområder for nogle af verden vigtigste arter som blandt andet tun. Næsten 50 % af verdens tunproduktion foregår i dette område.

Ud over de fisk, som man kan sælge, så er det store havområde hjem for over 40 % af verdens arter af koralrevsfisk, seks af verdens havskildpaddearter lever her, 22 arter af delfiner, hvalhajer, hvaler, djævlerokker, søkøer, osv. Koraltrekanten er simpelthen en frodig undervands oase, hvor dyrelivet er enestående. Så der er god grund til at arbejde for bevarelse af dette enorme havområde.

Truslerne i Koraltrekanten
Trusler er der masser af. Indonesien er for eksempel verdens absolut største eksportør af hajfinner, der truer med at udrydde hajerne. Mange steder i Koraltrekanten bruges meget ødelæggende fiskerimetoder som for eksempel dynamitfiskeri og giftfiskeri – og overfiskning har bragt mange fiskearter på grænsen til udryddelse. Klimaforandringer er samtidig en alvorlig trussel mod revmiljøerne i området.

Fiskekroge redder havskildpadderne

Havskildpadden, som jo bruger det meste af sit lange liv i havet, er truet af fiskere. Fiskerne har ikke lyst til, at fange skildpadderne, men skildpadderne bider nogle gange på fiskernes krog alligevel. Og når det sker, så er det allerede for sent, for så er skildpadden død. Det kalder man for ”bifangst”. Fiskerne fisker efter fisk, men får nogle gange en skildpadde med, som de ikke kan bruge, og så smider de dem ud i havet. Men de er allerede døde.

Krogen galt i halsen
Men nu har man lavet en ny fiskekrog som man kan bruge der hvor havskildpadderne lever. Den nye fiskekrog er anderledes, på den måde, at den har en C-form i stedet for en J-form. Den nye form betyder nemlig, at skildpadden ikke får krogen ”galt i halsen” og så kan den overleve, selvom den bider på krogen.Faktisk viser en undersøgelse fra WWF, at bifangsten af havskildpadder kan falde med 90 % hvis man bruger den nye krog, og samtidig får fiskerne flere fisk på krogen som de gerne vil fange.

Danskerne spørger efter gode fisk
Desværre er krogen ret dyr og lidt svær at få fat i for de lokale fiksere i Koraltrekanten, og derfor er der ikke så mange der bruger den. Men det går den rigtige vej, og flere og flere fiskere er begyndt at bruge den. Det gør de bl.a. fordi vi (i Danmark) helst vil have fisk som er fisket på den rigtige måde, og derfor må fiskerne købe krogen hvis de vil sælge deres fisk til os. Krogen er en ny og smart måde at hjælpe de truede dyr på.