Regnskoven

Hvad er regnskoven?

Tropiske regnskove er skove med meget høje temperaturer og høj fugtighed, hvilket gør, at det tit regner inde i skoven. Det er derfor, man kalder dem for regnskove. Regnskovene findes omkring ækvator, som er linjen midt imellem nord- og sydpolerne.

Der findes regnskove i Sydamerika, Afrika, Asien og Australien. Den største regnskov er Amazonas, som ligger i 8 forskellige lande, bl.a. Brasilien, Ecuador, Peru og Venezuela i Sydamerika. Amazonas fylder et areal på 6,7 millioner kvadratkilometer, det er 155 gange større end Danmark.

Vidste du at…
– Regnskoven er naturens største apotek? I regnskoven findes der mange planter og urter, som vi bruger i vores medicin.
– Engang dækkede regnskoven mere end 14 % af verdens overflade? I dag dækker den kun 6 %.
– Når man fælder træer, så skader man også klimaet? Når træerne fældes, så udledder man en masse CO2 fra motorsave og bulldozere. Læs mere om konsekvenserne af klimaforandringerne her.
– Regnskoven menes at være over 60 millioner år gammel
– Hvert minut fældes 36 fodboldbaner af regnskov?

Natur, dyr og mennesker i regnskoven

I alle verdens regnskove, bor der flere tusinde plante- og dyrearter, og der kommer nye til hvert år. På Borneo, som er en ø i det sydøstlige Asien, fandt man 126 nye plante- og dyrearter på bare 3 år. Mange af dyrene i regnskoven er altså ret sjældne og ret underlige. Fx fandt man en frø uden lunger og en snegl som skyder med kærlighedspile. Regnskovene indeholder en høj grad af biodiversitet. Biodiversitet betyder, at der i et område er mange forskellige dyr og planter.

Regnskoven er altså hjem for mange dyr og planter. De mest kendte dyr er nok tigeren i Asien, bjerggorillaen i Afrika, men mange andre dyr lever også i regnskoven, fx aber, slanger, frøer, papegøjer, krokodiller og sommerfugle.

Men regnskoven er også hjem for mennesker. Dybt inde i regnskoven bor der rigtigt mange stammefolk som lever af naturen. De ved bedre end nogen andre hvordan man skal opføre sig i naturen. Men der bor også folk rundt om regnskoven, som også bruger og lever af regnskoven.

For mennesker, er regnskoven en skattekiste med mad. Pga. de mange dyr og planter kan mennesker altid gå et smut i skoven og finde mad.

Problemer i regnskoven

Desværre er der mange problemer for regnskovene, og de fleste af dem skyldes mennesker. Problemerne betyder, at dyrene og planterne i regnskoven er truet. Det største problem i regnskoven er, at mennesker fælder skoven. Grundende til at mennesker fælder skoven er:

1) Mennesker fælder utroligt meget skov over hele verden for, at få plads til landbrug. Faktisk fælder man skov på et areal, som svarer til 36 fodboldbaner i minuttet. Det er særligt slemt i regnskoven, hvor man fx fælder skoven for at få plads til palmeolieplantager. Palmeolie er en særlig slags olie, som man laver af palmers nødder. Olien bruger vi i langt de fleste ting som vi bruger i vores hverdag. Alt lige fra shampoo til chokolade kan indeholde palmeolie, og det betyder at der er et stort behov for det. Faktisk indeholder 1/3 produkter på hylderne i supermarkedet palmeolie. Desværre er der endnu ikke nogen måde, hvor du kan se om palmeolien stammer fra regnskoven, men det er en god ide at spørge der hvor du handler.

2) En anden grund til, at mennesker fælder træer er, at man producerer varer til os. Mange af de ting, som vi bruger, er jo lavet af træ. Det kan være spisebordet derhjemme eller papiret du skriver på i skolen. Hvis man ikke tænker sig om, kan disse ting komme fra et træ som engang stod i regnskoven og var hjem for en masse dyr.

Heldigvis har vi en løsning. Når du køber produkter, som er lavet af træ, skal du kigge efter FSC-mærket. Hvis produktet har dette mærke, betyder det, at det kommer fra bæredygtig skov, hvor det ikke gør noget at man fælder træet.

Hvorfor skal vi passe på regnskoven?

Regnskoven giver – ligesom alle andre planter – ilt til os mennesker. Ilt er den luft, som vi skal bruge for at kunne leve. Når vi trækker luft ned i lungerne og ånder ud igen, så opstår der CO2, som er en luftart. Faktisk så trækker træerne også vejret. De bruge den CO2, som vi udånder og laver den om til ny ilt, som vi kan bruge. Det er det, man kalder for “Fotosyntese”. Jo mere skov der bliver fældet, desto mindre ilt får vi altså fra skovene.
Desuden er skoven hjem for dyr og planter, og hvis vi fjerner skoven, så fjerner vi også deres hjem.
Alle dele af naturen hænger sammen, og det betyder, at hvis man tager én del ud af naturen (fx et træ), så kan det få store konsekvenser for resten af naturen. Det træ, som fældes, kunne være hjem for en lille familie af aber.

Hvordan løser vi problemerne?

Der er mange problemer, men heldigvis er der også mange løsninger. WWF Verdensnaturfonden arbejder i og omkring regnskovene for at beskytte områderne. Vi har hjulpet lokale regeringer med at lave beskyttede områder, hvor man ikke må fælde skovene og jage dyrene.

Samtidig har WWF været med til at lave, det man kalder en ”bufferzone” rundt om nogle af regnskovene, hvor der gerne må fældes træ. En bufferzone er et område, hvor man hele tiden planter nye træer, som de lokale godt må fælde og bruge, fx til brænde når de skal lave mad. På den måde beskytter man regnskovens træer, og de dyr der bor i dem.

Du kan også hjælpe
WWF Verdensnaturfonden arbejder hårdt på at beskytte verdens regnskove, men vi har brug for alt den hjælp, som vi kan få. Du kan også støtte vores arbejde i regnskoven, og når du har læst dette, har du faktisk også gjort en indsats. Det vigtigste er nemlig, at vi alle sammen bliver klar over, hvor stort et problem det er, at verdens skove bliver fældet. Nu ved du en masse om problemet, og du kan måske endda fortælle dine forældre og kammerater om det. På den måde kan du gøre en stor forskel.

Og husk nu – næste gang du er med familien ud og købe papir eller nyt spisebord, så skal I kigge efter det, som er FSC-mærket.

Mere om Bufferzonen

Verdens tropiske skove er ved at forsvinde, og det er et kæmpe problem for alle.
Både for dyr, mennesker i området – og for os.

Bufferzonen er ikke bare plantet for at få mere skov at gå op opdagelse i – hvis du altså er en vild gorilla, der kommer på disse kanter. Men også for at beskytte den tropiske skov, som ligger omkring den. Skoven er nemlig livsvigtig for hele verden! Det er faktisk lidt cool, hvad man kan få ud af en skov. Se bare med her, på hvad der gemmer sig derinde.

Bjerggorillaens paradis
I og omkring Virungas fantastiske og smukke skove, bor verdens
største menneskeabe – bjerggorillaen. Der er desværre kun 700 bjerggorillaer tilbage i verden, så det er en meget truet dyreart. Uden træer, vil bjerggorillaen helt uddø.

Et træ – en verden
Hvert minut fældes 36 fodboldbaner, bare i træer. Det bliver gjort for at få mere plads til marker og huse – og for at få brænde til at varme huse op. Men vi har stærkt brug for skovene, træerne forhindrer nemlig at CO2-gasser
siver ud i atmosfæren og ændrer vores klima. Derfor støtter du ikke bare et lille træ – men hele verden!

10 år med tigerjagt

Tigeren er et af de mest truede dyr der findes, og det anslås at der kun findes omkring 3.200 tilbage i naturen. Alligevel bliver tigeren jaget vildt for dens skind og ben. Over de sidste 10 år har WWF sammen med en anden organisation, som hedder IUCN, opdaget over 1.000 forsøg på at handle med tigere.

Tigerfacts
For 100 år siden var der over 100.000 vilde tigere tilbage i naturen, men pga. tab af leveområder og krybskytteri, er bestanden i dag kun på 3.200. Det har bl.a. betydet, at java-tigeren er uddød.

Krybskytteri betyder, at man ulovligt skyder dyr. Desværre kan man få rigtigt mange penge for en død tiger, hvis man kan sælge den, og derfor er der nogen som vælger, at tage chancen og jager dem.

Tigermedicin og tigertæpper

En af de største trusler mod det prægtige kattedyr, er krybskytteri. Nogle folk jager tigeren, ulovligt, og sælger den videre på det sorte marked. Nogle gange bliver de solgt videre levende som en slags kæledyr, og andre gange døde. Folk er interesserede i tigerens skind som pynt og dens knogler bruger man til traditionel kinesisk medicin, hvor man tror, at knoglerne har helbredende virkninger.

De fleste opdagelser af den ulovlige handel, blev gjort i Indien, Kina og Nepal, men problemet er størst i Indonesien, Thailand og Vietnam.

Fremtiden ser sort ud for krybskytterne
WWF arbejder hårdt på, at forhindre den ulovlige handel, bl.a. ved at overvåge markederne og hjælpe de lokale med at overholde loven. I november 2010 fik man også de lokale regeringer i mange lande til, at lave nye og strengere love, som gør livet surt for krybskytterne. Det betyder, at tigeren i fremtiden kan leve i tryghed ude i skoven.