fbpx

Øregrib – Luftens rockere

Størrelse: ca. 1 meter høj, over 2 meters vingefang

Hvor: I det østlige og centrale Afrika. Findes også få steder i Mellemøsten.

Æg: 1, ca. hvert andet år.

Levetid: kan blive helt op til 40 år

Stjæler fra de andre

Øregribben er en rigtig bandit i luften og den er den mest aggressive af de afrikanske gribbearter.

I det centrale og østlige Afrika lever øregribben på savannen. Den er en af de mest genkendelige gribbe i Afrika. Den bliver omkring 1 meter lang og er, som mange andre gribbe, skaldet. Men det som gør øregribben speciel, er dens rynkede, røde hoved.

Der er en ganske god grund til, at gribben er skaldet. Det betyder nemlig, at den ikke får blod og kød i fjerene når den mæsker løs af et dyr.

Gribbe er ådselædere, dvs. at de spiser døde dyr, som den ikke selv har dræbt. Hvis f.eks. en løve har slået en gnu ihjel eller en antilope er død, så kommer gribbene og spiser dyret. Med deres lange hals, kan de nemt nå ind til det lækre kød. De har et meget stærkt næb, så de kan flå kødet af dyret. Men på savannen er der kamp om føden og det er kun de allerstærkeste som får en bid.

Øregribbene er en af de største gribbe i Afrika og den har et vingespænd på over 2 meter. Øregribben svæver rundt over savannen og når den så får øje på et ådsel, dykker den ned. Fordi den er så stor, skræmmer den en del af de andre væk, men hvis det ikke er nok, er den ikke bange for at angribe andre dyr som ellers kom først, så den kan stjæle deres mad. Når den angriber, spreder den de enorme vinger ud, og løber hen mod modstanderen. Det ser ret uhyggeligt ud og det får de fleste til at flygte.

Et enkelt æg hvert andet år

Øregribbe lever for det meste alene, men de mødes ret tit med andre f.eks. når der er mad. Én gang hvert andet år mødes en han og hun for at parre sig. Sammen bygger de en rede i et mindre, tornet træ, så reden er beskyttet mod rovdyr.

Hunnen lægger et enkelt æg og i de næste to måneder, skiftes moren og faren til, at passe ægget. Når ægget endelig klækker, så er det en lille klumpe-dumpe som kommer ud. Kyllingerne kan ikke rigtig finde ud af noget, så mor og far må passe dem i endnu længere tid.

Doven start
Efter ca. 100 dage lærer de at flyve. De har egentlig mest lyst til at blive i reden og blive opvartet af forældrene, men med lidt overtalelse kommer de af sted fra reden. Den næste måned holder de sig tæt til moren eller faren, så de kan lære at finde mad.

De voksne gribbe kan, med deres store vinger, svæve i lang tid over savannen, hvor de kan holde øje med, om der lige skulle være et måltid mad et sted. Det kan ofte være ret svært, for gribbene kan ikke lugte ådslerne, så de må i stedet holde godt øje med andre fugle og se om de har fundet noget godt. Hvis de ikke lige kan finde et ådsel, kan de godt finde på at gå på rov i et termitbo eller nogle gange i en flamingo-flok.

Trusler
Det kan være hårdt at være øregrib og der er flere trusler. Den har ikke nogle naturlige fjender, men mennesket har det med, at gøre livet surt for øregribben. Mange af de områder, hvor øregribben lever, er blevet ødelagt af mennesker, som også kan finde på at forstyrre dem når de ligger på rede.

Men en af de største trusler mod øregribben er gift. Hvis de kommer til, at spise et ådsel, som er forgiftet af mennesker, så spiser de også giften og det kan de ikke klare.