fbpx

Næsehorn – pansret kæmpe

Hvor meget vejer det? Hunnen op til 2000 kg og hannen op til 3600 kg.

Hvor længe er hunnen drægtig (gravid)? 16 måneder.

Hvor meget vejer ungen ved fødslen
?
Op til 65 kg.

Hvor længe lever det
?
Op til 50 år.

Næsehorn

Dyrerigets udgave af en kampvogn

Næsehornene er dyrerigets udgave af en kampvogn. Kæmperne er beskyttet af et tykt panser og har farlige våben i form af lange horn. Rekorden for et horn er 166 cm. Hornene kan spidde en fjende såsom en løve eller en tiger ihjel eller endda et andet næsehorn. De klodsede, tunge dyr er overraskende hurtigere. De mindre af næsehornene kan løbe 50 kilometer i timen, meget hurtigere end en elefant.

Næsehorn er ret nærsynede. Hvis du står stille, kan de ikke se dig på 20 meters afstand. Til gengæld har de en rigtig god lugtesans, og hvis vindretningen er rigtig, kan de lugte dig på én kilometers afstand. Når der er fare på færde, kan to næsehorn stille sig op med numserne mod hinanden, så de har våben pegende i hver sin retning. På denne måde undgår de bagholdsangreb.

Har der levet næsehorn i Danmark?
Ja, for tusindvis af år siden fandtes der uldhårede næsehorn herhjemme. Som mammutten havde det uldhårede næsehorn en tyk pels, så det kunne holde varmen i kolde områder.

Det hvide næsehorn

Det hvide næsehorn: en bredmundet plæneklipper
Der findes fem slags næsehorn; to i Afrika og tre i Asien. Det største af dem alle er det hvide næsehorn, der lever på Afrikas savanne. Det kan veje over tre tons, lige så meget som en mindre elefant. Sammenlignet med andre næsehorn har det hvide næsehorn en meget bred, firkantet snude. Det er fordi, det lever af græs. Den brede snude er en effektiv plæneklipper. Det hvide næsehorn bruger 12 timer om dagen på at klippe græs og kan æde over 50 kg græs hver dag.

Adoptivmor
Når en hvid næsehornsunge får en lillebror- eller søster, bliver den tvunget af moren til at flytte hjemmefra. Det sker typisk når ungen er 4 år gammel. I stedet leder ungen efter en papmor. En hun, der ikke selv har unge, kan nemlig godt finde på at adoptere en udstødt unge. Så kan de holde hinanden med selskab. Hvis ikke ungen finder en reservemor, kan den slå sig sammen med andre unger.

Trusler
Næsehornene er blevet jaget for deres horn. Man bruger hornene til at lave skæfte til knive og naturmedicin med. Mange steder er næsehornene blevet næsten eller helt udryddet.

Næsehorn