fbpx

Næseabe – næsen er i vejen

Hvor meget vejer den? Hannen 16-22 kg og hunnen 7-12 kg.

Hvor mange unger får hunnen? 1 ad gangen.

Hvor længe kan den leve? Omkring 13 år i naturen og over 20 år i zoologisk have.

Næseabe

20 cm. lang næse

Han-næseaben har en kæmpetud, der kan blive næsten 20 cm lang. Den hænger og dasker ned foran munden på ham, så han bliver nødt til at holde den til side, når han skal spise. Når hannen bliver gal, svulmer næsen endnu mere op og bliver ildrød. Er der fare på færde, udstøder han høje advarselstrut, hvilket får tuden til at stritte lige ud i luften. Pga. den store tud og tykke mave har folk på Borneo kaldt næseaben for ’hollænderen’.

Hunnerne synes, at hannernes næse er meget flot og tiltrækkende. Hanner med stor næse får de fleste hunner. Hver familie har adskillige hunner og unger, men kun én voksen han. Selvom hannen er dobbelt så stor som hunnerne, er det hunnerne, der bestemmer det meste af tiden. Den tykke han er lad og doven og blander sig kun i familielivet, når han bliver træt af, at konerne skændes med hinanden eller skælder ud på ungerne.

Vidste du, at næseaberne sammen med gibbonaberne er de eneste aber i verden (udover mennesket), der i naturen kan finde på at gå langt på bagbenene? Når de har været ude at svømme, kan man se dem traske af sted i oprejst stilling ad skovstier et godt stykke, før de kravler til vejrs.

findes kun på øen Borneo

Næseaberne findes kun på øen Borneo, verdens tredjestørste ø, der ligger i Sydøstasien. De lever i mangrover og andre former for sumpet skov, hvor der altid er vand i nærheden. Næseaberne svømmer godt, og hvis de bliver skræmt, kan de springe i vandet fra højt oppe i træerne. De har en smule svømmehud mellem tæerne, nærmest ligesom en frø, og de kan svømme, hvad der svarer til længden af et svømmebassin under vandet. De svømmer så stille, de kan, for ikke at blive opdaget af krokodiller.

Grunden til, at næseaber har så stor en mave, er, at de lever af blade. Blade er svære at fordøje, og derfor må aberne proppe sig med store mængder (forestil dig, at du skulle leve af rucola-salat!). Næseaberne ligger og slår mave det meste af dagen. Når de fordøjer, får de så meget gas i maven, at maveskindet bliver spilet ud, som var de gravide. Næseaber kan faktisk ikke tåle at spise modne frugter. Det ville give dem så meget luft i maven, at de ville kunne dø af det.

Trusler
Næseaben er truet, fordi skovene, hvor den lever, bliver fælde

Næseabe