Los

Den smukke vildkat

Hvor mange arter findes der?
 Fire forskellige arter.

Hvad spiser den?
Harer, kaniner, rådyr og rensdyr. Nogle gange også andre pattedyr.

Hvad vejer den?
Helt op til 38 kilo.

Skifter pels med årstiden

Lossen varierer i størrelse fra 65 til 130 centimeter. Vægten kan gå fra kun fem kilo til 38 kilo. Hannen er normalt større end hunnen. Dens pels er gulbrun til rødbrun med sorte pletter på krop og ben. Mønstret af pletter er forskelligt fra art til art og skifter også noget med årstiden. For at tilpasse sig den kolde periode om vinteren er poterne pelsklædte på undersiden.

Lossen færdes altid alene i terrænet, og den har sit eget territorium. Hannerne overlapper normalt én eller flere hunners territorier, og en han og en hun finder sammen i brunsttiden. Hunnen føder årlig ét kuld på to til tre unger. De kommer til verden i en rede under en klippe eller i et hult træ og bliver sammen med hunnen indtil den følgende parringssæson. Losser holder mest til i skove, og den europæiske los findes nordpå i Rusland, Finland, Norge og sydpå i det sydligste Sverige.

Mod syd findes en lille bestand af panterlosser i Spanien og Portugal. Der findes kun nogle få hundrede af dem. Den canadiske los findes i Canada, Alaska og den nordlige del af USA, mens rødlossen er udbredt fra det sydlige Canada gennem Rocky Mountains til det sydlige Mexico.

En ensom jæger

Lossen holder mest til i skovområder med tæt underskov, men den kan også færdes i bjergområder og på den åbne tundra. Den er mest aktiv i den mørke tid af døgnet, men om vinteren, hvor det er småt med føde, kan man også se den jage i dagtimerne. Hovedføden er især harer og kaniner, men den største af dem, den almindelige los, kan også tage større dyr som rådyr og rensdyr.

Trusler

De fleste arter af lossen er ikke truede, men et par af dem er sårbare eller moderat truede, fordi dens levesteder bliver ødelagt.