fbpx

Kobraslangen – den dødbringende giftsnog

Hvor meget vejer den? Op til 9 kilo

Hvor lever den? Asiatiske regnskove, men kan også findes i både Afrika, Amerika og Australien

Hvor længe er hunnen drægtig (gravid)
?
Æggene udklækkes efter 50-60 dage.

Kobra

En farlig sssssssslange

En kobra er navnet på en masse forskellige giftslanger. Nogle af dem hører til verdens farligste slanger. De udgør en del af giftsnog-familien, der tæller hele 280 forskellige arter. I samme familie er også de afrikanske mambaer og verdens giftigste landslange, den småskællede taipan, som lever i Australien. Et bid af en taipan kan medføre døden i løbet af få minutter.

En kobraslange kan blive mellem 1,5 og 6 meter lang. Mest kendt er brilleslangen, der anvendes af de orientalske slangetæmmere. Længst er kongekobraen som lever i den asiatiske regnskov, men du kan også finde kobraslanger i både Afrika, Amerika og Australien.

Kobraslanger lever for det meste af gnavere, fugle, firben og æg.  Kongekobraens latinske slægtsnavn (Ophiophagus) betyder ’slangeæder’, da den som den største af kobraerne æder andre slanger.

Kobraslanger lægger normalt  mellem 8 og 25 æg, og de udklækkes efter 50-60 dage. Når ungerne er udklækket er de ca. 25 cm meter lange.

Den giftige dræber

Grunden til, at kobraslangen er så farlig, skal findes i dens gift. Når en kobra føler sig truet, rejser den hovedet og den forreste del af kroppen og spreder nakken ud. Faktisk minder den lidt om en af dinosaurerne fra filmen ’Jurassic Park’. Kobraen har gift i sine hugtænder og ud over at bide sine ofre, kan den også spytte sin gift op til 3 meter. Ofte går den efter øjnene for at blænde sit offer eller sin fjende, og på grund af en særlig teknik, hvor slangen vipper med hovedet imens, rammer den næsten altid plet.

Kobraens gift indeholder en nervegift, som går direkte ind og lammer offerets centralnervesystem. Offeret kan dermed ikke røre sig og mister lidt efter lidt evnen til at trække vejret. Nogle kobraers gift kan dræbe et voksent menneske inden for bare få timer. Giften indeholder dog også et stof, som nedbryder vævet i hjerte og muskler.

Vidste du, at et enkelt bid fra en kobraslange slå et voksent menneske ihjel?

Kobra