Klimaet

Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer, og du ved sikkert også, at det er farligt. Men hvad betyder det hele egentligt, og hvad kan vi gøre ved det? Få nogle af svarene her.

”Klimaet” er de naturlige betingelser, som dyr og natur skal tilpasse sig. Det handler om for eksempel temperaturer og nedbør. Klimaet er med andre ord med til at skabe omgivelserne, som dyr og mennesker lever i. Men klimaet forandrer sig, og det betyder, at det område man bor i kan forandre sig. Det kalder man for klimaforandringer.

Klimaforandringerne har altid været der, og de vil altid blive ved med at være der. Normalt sker det heldigvis ret langsomt, så både mennesker og dyr kan nå at tilpasse sig. Men meget tyder på, at klimaet begynder at forandre sig hurtigere, end vi kan følge med og tilpasse os.

Global opvarmning

Klimaforandringerne sker på grund af ”den globale opvarmning”. Global opvarmning betyder, at der bliver varmere på jorden (globalt). Det er en enormt indviklet proces, men her er lidt om, hvordan det sker:

Rundt om jorden er der et tykt lag af flere forskellige gasarter. Dette lag kalder vi for atmosfæren. Atmosfæren er rigtig god, fordi den sørger for at holde ilt inde, så vi kan trække vejret. Atmosfæren blokerer samtidig for mange af solens skadelige stråler. På grund af forurening er vi i gang med at ødelægge atmosfæren med CO2. CO2 er en gasart, som du garanteret har hørt om, og den findes rigtig mange steder. CO2 er den røg, som kommer ud af bilen, når den kører. Eller den røg som kommer fra fabrikker, der fyrer med kul og olie. Det er også i den luft, som du ånder ud og i de prutter, som køerne på marken slår.

Når atmosfæren ødelægges af CO2, så kan flere af solens varme stråler komme ind til jordens overflade, og så bliver jorden varmere. Når jorden bliver varmere, så kan klimaet ændre sig. For eksempel vil sommeren vare længere og være varmere på Grønland, og så smelter isen hurtigere. Den is som smelter forsvinder ud i verdens oceaner, og så begynder vandstanden at stige. Når isen i det meget kolde vand i havet omkring Nordpolen smelter meget, har det også en konsekvens for vind og vejr, som begynder at ændre sig.

Konsekvenserne

Når isen smelter i havet omkring Grønland, så vil det få en konsekvens for isbjørnen. Isbjørnen lever ude på isen, hvor den kan fange sæler og fisk, men hvis isen forsvinder, så har isbjørnen ikke noget jagtområde, og dermed får den ikke nok mad. Derfor er klimaforandringerne med til at true isbjørnen.

Vandet stiger
Når isen smelter, så stiger vandet i verdens have og oceaner. Hvor meget det stiger og hvornår, ved vi ikke helt præcist, men de fleste eksperter mener, at hvis vi ikke for alvor gør noget ved klimaforandringerne, så vil vandet stige flere meter i løbet af de næste 100 år. Hvis det sker, så vil det ramme mange steder i verden, eksempelvis i Danmark, som jo er tæt omgivet af vand. Byerne, som ligger tættest på vandet, kan risikere at blive oversvømmet. Ude i verden vil der være hele lande, som bliver oversvømmet.

Flere naturkatastrofer
Når klimaet ændrer sig, så ændrer vejret sig også. Global opvarmning betyder (desværre) ikke, at vi bare får det varmere om sommeren i Danmark. Den betyder, at jordens temperatur stiger, og selvom det måske ”kun” er med 2 grader, så er det nok til, at det hele ændrer sig. På grund af klimaforandringerne vil vi se mere og flere ekstreme vejrsituationer, såsom hedebølger, oversvømmelser og orkaner. Vi vil se dem i lande, hvor det ikke er sket før – måske også i Danmark.

Hvad kan vi gøre?

Som du sikkert ved, så er der mange store problemer med klimaforandringerne, og der må gøres noget, inden det er for sent. Uanset om vi gør noget nu, så vil klimaforandringerne fortsætte, som de har gjort i millioner af år. Men hvis vi IKKE gør noget, så vil de ske hurtigere, end vi kan følge med.

I WWF arbejder vi hårdt på at hjælpe til, så klimaforandringerne bliver bremset. Vi prøver at hjælpe politikere med at træffe de rigtige beslutninger. Politikerne lytter desværre ikke altid til, hvad vi mener, men ret tit gør de faktisk. Det betyder blandt andet, at mange lande er begyndt at tænke mere over, hvordan de gør tingene, og hvordan de bruger energien. For eksempel bruger flere og flere vindmøller og solceller.

Desværre er det ret dyrt at ændre hele energiområdet til bæredygtig energi, så der er mange, der ikke har råd til det. Men politikerne må huske på, at det faktisk er billigere i længden.

WWF prøver at hjælpe lande og regeringer, men vi samarbejder også med virksomheder til at blive grønnere. Rigtig mange virksomheder bruger stadig gammeldags metoder til produktion af deres varer. De gammeldags metoder belaster miljøet og klimaet rigtig meget, og derfor skal de også begynde at tænke bæredygtigt. Mange store virksomheder er kommet ind i klimakampen, og det er rigtigt godt.

Danmark bruger for meget energi

WWF Verdensnaturfonden holder godt øje med, hvor meget energi alle verdens lande bruger. Og faktisk er Danmark i den tunge ende. Målt pr. indbygger, bruger danskerne mere energi end fx USA, Sverige og Holland. Faktisk er det så slemt, at hvis alle lande brugte lige så mange ressourcer som danskerne, ville der være brug for hele 4 jordkloder!

For meget strøm
Danskerne bruger meget strøm og el. Vores huse er fyldt med elektroniske dimser, og det kræver selvfølgeligt en masse strøm, hvis man skal bruge dem. I Danmark får vi desværre stadig store dele af vores strøm fra kraftværker, hvor der fyres med kul og olie. Som du måske ved, så forurener kul og olie meget, når man brænder det af. Jo mere strøm vi bruger, jo mere kul og olie brænder vi af – og det udleder for meget CO2 til atmosfæren.

Kød med dårlig samvittighed
En anden grund til at danskernes ressourceforbrug er så højt er, at vi spiser meget kød. Faktisk spiser vi mere kød pr. indbygger end i USA. Kød er både skidt, fordi drøvtyggere bl.a. køer prutter metan ud, når de fordøjer deres mad. Metan er en gasart, der er meget stærkere end CO2. Men kødproduktionen er heller særlig god for klimaet, fordi der bruges rigtigt mange ressourcer. Fx kommer meget af dyrenes foder fra steder, hvor man fælder regnskoven for at få plads til at dyrke den mad, som vi fodrer vores køer og grise med.

Et lille land med stort ansvar

Danmark er et lille land med forholdsvis få indbyggere. Og samtidigt er vi et meget rigt land, som bruger mange ressourcer. Grunden til, at danskernes forbrug ser så slemt ud, er at vi producerer og bruger meget mere end vi har brug for. Når man gør vores forbrug op pr. indbygger, så ligger vi nummer 3 over de lande der bruger allermest – og det er ikke godt. Vi kan heldigvis tage et ansvar, og begynde at ændre dette. Det kan vi eksempelvis gøre ved at bruge mindre strøm og el (husk at slukke for lyset og PlayStation), spare på benzinen, spise mindre kød, genanvende og genbruge mere.

Du kan også være med
Hvis vi skal bremse klimaforandringerne, må alle hjælpe til – og du kan også gøre en forskel. Det behøver slet ikke være så svært, du skal bare tænke dig lidt om i hverdagen.

Du kan tage cyklen i stedet for at blive kørt i skole. På den måde belaster du ikke miljøet, og så får du også gode benmuskler. Du skal også huske, at slukke for elektriske apparater, som computer og tv, når du ikke bruger dem – på den måde sparer du på strømmen og bruger mindre af jordens ressourcer.

Hvalrosser flygter fra varmen

Klimaforandringerne betyder, at temperaturen på jorden bliver varmere, og isen ved nordpolen smelter hurtigere end normalt. Det betyder, at hvalrosserne, som normalt lever på isflager mellem Alaska og Rusland, nu må søge tilflugt på de trænge kyster i Alaska.

20.000 hvalrosser på ét sted
Normalt bruger de store hvalrosser efteråret ude på havet, hvor de driver rundt på isflager, men sidste år var der så lidt is på havet, at over 20.000 hvalrosser måtte svømme ind til land for at finde et sted at slappe af. Men på Alaskas kyster er der ikke plads til de store dyr, og derfor bliver flugten en hård kamp for de svageste.

Ungerne risikerer at drukne på vej ind til stranden, og hvis de kommer derind, kan de blive mast under de voksne hvalrosser, som kan veje over 1 ton. Men også de voksne kan få problemer, for med så mange hvalrosser på et sted er der slet ikke føde nok, og mange af dem risikerer altså at sulte ihjel på stranden.