fbpx

Kaskelotten – så stærk at den kan sænke skibe!

Hvor meget vejer den? Hunner op til 12 meter; hanner op til 20 meter.

Hvor lang er den? Hunner 12-14 meter; hanner 16-18 meter.

Hvor mange unger får den? 1 ad gangen.

Hvor stor er ungen ved fødslen? Omkring 4 meter og 1 ton.

Hvor gammel bliver den? Man regner med op til 80 år.

En heftig fætter på 57 tons!

Kaskelotten er verdens største tandhval. Den største han, man har vejet, nåede op på 57 tons. De største hanner kan veje mere end 50 biler og være halvanden gange længere end en bybus. Kaskelotten genkendes på sin store firkantede pande, som den bl.a. kan bruge til at stange med. Man har i gamle dage set den sænke hvalfangerskibe, der var fem gange større end den selv.

Verdens bedste fridykker
Kaskelothvalen er verdens bedste fridykker. Den kan dykke i længere tid og meget dybere, end noget andet dyr, der har brug for at komme til overfladen og trække vejret – det værende sig både andre havpattedyr såvel som havskildpadder og pingviner. Kaskelotten kan være neddykket i hele to timer ad gangen! Til sammenligning kan en søløve højst være nede i 12 minutter. Man har fundet den store hval på 2200 meters dybde, og man mener, at den kan gå helt ned på 3 kilometers dybde.

Kampe med kæmpeblæksprutter
I dybets mørke og ufattelige tryk er kaskelotten på jagt efter blæksprutter. Den kan æde halvandet ton blæksprutter om dagen, både små, stimelevende blæksprutter og kæmpeblæksprutter. Man har fundet 12 meter lange kæmpeblæksprutter i maven på døde kaskelotter, og hvalerne har tit store ar fra slåskampe med kæmpeblæksprutter, der jo er bevæbnede med et stort, papegøjeagtigt næb og skarpe kløer. Men kaskelotten er godt beskyttet – den har verdens tykkeste hud op til 60 cm tyk.

Lammer byttedyr med skud af lyd

For at navigere i mørket og finde frem til byttedyr bruger kaskelotten som ubåde (og delfiner) sonar, det vil sige, at den udsender lyde og lytter efter ekkoerne. Det er den egentlige grund til, at kaskelotten har sin firkantede pande, for i panden sidder et meget avanceret redskab, der kan udsende høje lyde. Faktisk mener nogle biologer, at kaskelotten med sin pande kan udsende lyde med sådan en styrke, at de fungerer som skud og kan lamme blæksprutter og andre byttedyr. Eftersigende er disse lyde så kraftige, at hvis man lægger sin hånd på panden af en strandet kaskelot, vil den blive kastet tilbage, hvis kaskelotten fyrer et skud af.

Tur-retur til polerne
Hunnerne og deres unger samt de unge hanner bliver normalt året rundt i det samme afgrænsede område i troperne eller de tempererede egne. Men de store, gamle hanner svømmer hvert år om sommeren hele vejen til randen af isen i polarområderne. Hannerne, der lever på den nordlige halvkugle, svømmer mod Nordpolen, mens hannerne på den sydlige halvkugle tager turen ned mod Sydpolen. Når vinterhalvåret melder sig og parringstiden nærmer sig, svømmer de hele vejen tilbage, hvor de kom fra for at finde hunnerne igen.

Trusler
Hvalfangeri har gjort, at kaskelothvalen har været i kraftig tilbagegang. Men siden 1980’erne har den været fredet og bliver nu kun fanget ganske få steder. Bifangst fra fiskeri og sammenstød med skibe koster stadig en del kaskelotter livet, men den er heldigvis så almindelig, at man ikke betragter den som truet.