fbpx

Jærv – ingen respekt for de store dyr

Hvor meget vejer den? Hunner 6-12 kg og hanner 11-32 kg.

Hvad lever den af? Især ådsler, men den jager også selv. Den æder store dyr som hjorte såvel som mindre dyr som jordegern, lemming og snehare samt æg, insektlarver og bær.

Hvor mange unger får den? Typisk 2-3 per kuld, men op til 6.

Hvor meget vejer ungerne ved fødslen? Små 100 gram.

Hvor længe lever den? I naturen normalt 4-6 år, men op til 10 år. I fangenskab op til 17 år.

Jærv

En lille bjørn med lang hale

Jærven lever i de kolde nordlige skove i Nordamerika, Sibirien og Skandinavien. Den ligner en lille bjørn med lang hale og er blevet kaldt for ’djævlebjørn’ af indianerne. Men den er i virkeligheden i familie med grævlingen og måren.

Hunnen føder om vinteren i en snehule. Jærven gør virkeligt noget ud af sin bolig. Indangen går helt ned til jorden under sneen og kan være op til fem meter dyb. Herfra kan hulen fortsætte hele 50 meter ind under sneen, og der kan være flere værelser langs med hovedgangen, både et soveværelse, et toilet og et forrådskammer. Hunnen får typisk 2-3 unger per kuld. Når ungerne er omkring tre måneder gamle, er de store nok til at forlade hulen og følges rundt med moren. De bliver med moren vinteren over, men næste sommer forlader de hende og har så mere at gøre med faren.

Hvilken farve har ungerne ved fødslen?
De er klædt i hvid pels, og de er blinde og hjælpeløse som nyfødte.

Trusler
Jærven er blevet jaget som skadedyr i områder, hvor man holder rensdyr. Den er også blevet fanget i fælder for sin pels. Endeligt lider jærven under, at dens levesteder bliver ødelagt. Jærven lever i store territorier og kræver derfor store naturområder for at kunne overleve.

Den nordlige ådselsæder

Jærven er ikke specielt stor, hanner vejer kun op til 30 kg, men den er et af de hidsigste og mest respektløse dyr i verden og er kendt for at stjæle maden fra rovdyr, som er meget større end den selv. Man har set den jage isbjørne og andre bjørne samt ulve og pumaer væk fra deres byttedyr. Den kan følge i fodsporene af andre rovdyr for at finde frem til noget at spise. Selv hvis andre rovdyr har gravet deres bytte ned, kan de ikke være sikre på at have det i fred. Jærven har en fremragende lugtesans og kan som en anden sporhund snuse sig frem til skjulte ådsler, og med sine lange, kraftige, krumme, bjørneagtige kløer er den en dygtig graver.

Jærven stjæler sig dog ikke til al sin mad, men kan også jage selv. Det lavbenede dyr ser måske kluntet ud, men kan løbe overraskende stærkt – op til 50 kilometer i timen, lige så hurtigt som man må køre inde i byen. Især om vinteren går den på storvildtjagt. Jærvens brede fødder fungerer som snesko, så den kan løbe oven på sneen, og det giver den en bedre chance for at indhente hurtigløbende dyr, som den ellers normalt ikke ville kunne fange. Jærven er sin størrelse til trods utroligt stærk, og den kan nedlægge byttedyr, der vejer adskillige gange mere end den selv såsom rener, elge, rådyr og bjergfår.

Det meste af jærvens føde er dog ådsler, og om vinteren er ådslerne ofte frosne og stenhårde. Men det er ikke noget problem for jærven. Den har usædvanligt stærke kæber og tænder, og den kan bide og skære sig igennem frossent kød og endda større knogler. Jærvens videnskabelige navn, Gulo, betyder meget passende grovæder.

Jærv