fbpx

Hammerhaj – hajen der kan blive solbrændt

Hvor lang kan den blive? Stor hammerhaj kan blive op til 7 meter lang

Hvor lang tid er hunnen drægtig (gravid)? 7 måneder

Hvor mange unger får hunnen? Op til 42 unger i ét kuld

Hammerhaj

Øjne på siden af hovedet

En hammerhaj har sit navn fra sin ansigtsform. Den har ikke de andre hajers spidse hoved. Det kan godt ligne en hammer, hvor hajens øjne sidder på hver side af hovedet. Det er en fordel, fordi den så kan se næsten hele vejen rundt om sig selv, når den ryster hovedet fra side til side. Hammerhajen har desuden et elektrisk felt, hvor den kan mærke hjerteslag fra fisk der gemmer sig under sandet. På den måde kan den hurtigt opfange, hvor der kunne være noget føde. Om dagen lever hammerhajerne i store flokke på op til flere hundrede hajer. Om natten skilles de for at jage, og så samles de igen dagen efter.

Kan spise giftige pilrokker
Hammerhajen lever af forskellige slags fisk og andre hajer, og kan endda spise den giftige Pilrokke, da giften ikke generere hammerhajen. Der findes 9 forskellige arter af hammerhajer, der alle har hovedformen tilfælles, men deres længde kan variere fra 1 til 7 meter. Hammerhajen opholder sig for det meste på ret dybt vand, for hvis den svømmer nær vandoverfladen i for lang tid, kan den blive solbrændt.  Det er der ikke særlig mange dyr der kan blive. Ud over os mennesker er det, så vidt man ved, kun hammerhajen og grisen, der kan blive solbrændt.