fbpx

Grizzlybjørn – kæmpebjørnen

Hvor meget vejer den? 200-780 kg.

Hvor lever den? Alaska, Canada og det nordlige USA.

Hvor længe er den drægtig (gravid)
?
6-8,5 måned.

Hvor mange unger får den
?
Normalt 2-3 per kuld.

Hvor længe lever den
?
Op til 30 år.

Honningelsker

Den enorme grizzlybjørn kan blive op til tre meter høj, når den står på bagbenene, og veje mere end en ko. Den er så stærk, at den kan brække nakken på et elgsdyr med bare ét slag med forpoten.

Bamsen ser måske kluntet ud, men den kan løbe over 55 kilometer i timen, og det er hurtigere end man må køre bil i byen. Og i modsætning til løven og andre katte kan den forfølge et byttedyr flere kilometer i træk ude at blive træt. Grizzlybjørnen jager hjorte, moskusokser, rensdyr og vildsvin.

Der kan dog gå lang tid mellem, at det store rovdyr går på jagt. Det meste af tiden lever grizzlyen faktisk af planteføde som bær, græs, nødder, blomster og rødder. Den er også vild med honning og fisk.

Sover hele vinteren

Ud på efteråret går grizzlybjørnen på fedekur. Den æder så meget, at den tager op til 180 kg fedt på. Så finder den sig en hule og lægger sig til at sove vinteren over. Den kan sove i et halvt år eller mere.

Bittesmå bjørnebabyer
Hunnen får også sine unger i vinterhulen. Ungerne er bittesmå, når de bliver født. De vejer kun et halvt kilo og er på størrelse med hundehvalpe.
Om foråret kommer moren frem fra hulen med ungerne. Hun er meget aggressiv, og hvis en han kommer for tæt på, angriber hun ham hidsigt, også selv om hannerne kan være dobbelt så store som hunnerne.

Kan bjørneunger se, når de bliver født?
Nej, ligesom hundehvalpe og kattekillinger har bjørneunger lukkede øjne ved fødslen. De åbner dem først efter en måneds tid.

Trusler
Grizzlyens eneste alvorlige fjende er mennesket. Bjørnen jages, og det har gjort den sjælden eller helt udryddet i en del områder.