Den får sin farve fra krebsdyr

Flamingoen er kendt for sin lyserøde fjerdragt. Den har en lang, tynd hals og et næb, som er bøjet. Flamingoens næb fungerer som et filter, så når den dypper hovedet for at fange føde, filtreres vand og mudder fra. Flamingoen spiser derefter føden, som typisk består af alger og meget små krebsdyr. Når flamingoen æder, stepper den rundt for at få bevægelse i vandet, da det kan hjælpe med at få føden op fra bunden. Flamingoen får sin lyserøde farve fra de krebsdyr, den spiser.

Forskellige arter

Der findes seks forskellige arter af flamingoer. De fleste lever i tropiske og subtropiske egne. Flamingoer lever ofte i kæmpestore flokke. Når det er parringstid, begynder flamingoerne på deres parringsdans. Her løfter de vingerne og drejer hovedet i een bevægelse på samme tid. Det er en fordel, at flamingoerne lægger deres æg på samme tid. På den måde er de allesammen med til at passe på æg og unger, så rovdyr og rovfugle har svært ved at få fat på æg og unger.

Kun ét ben – eller?

Flamingoen står somme tider på ét ben, og det undrer stadig forskere den dag i dag. En grund kan dog være, at flamingoen holder varmen bedre, i forhold til hvis den har begge ben på jorden. Derfor er flamingoen også mere tilbøjelig til at stå på ét ben, når det er koldt. Den holder balancen ved at låse sit fodled, så benet er helt stabilt, og samtidig fordeler den sin vægt, så den ikke vælter til siden.