fbpx

Elgen – Verdens største hjort

Vidste du, at man hos den svenske bilproducent Volvo har udviklet en undvigemanøvre, som kaldes ’elg-testen’?
Systemet blev skabt for at undgå, at de svenske bilister kørte ind i elgene på de mørke fjeldveje.

Elgen

En ordentlig krabat

Elgen er verdens absolut største nulevende art i hjortefamilien. Elge er kendetegnet ved et stort hoved og hannerne har et stort, massivt gevir. Elgen kan blive op til 3 meter lang og over 2 meter høj, og en voksen elgtyr kan veje helt op til 800 kg – det er det samme som tre store motorcykler!

Elge lever i skove og gerne i områder, hvor der er vandløb, søer og elve. Faktisk er elgen en ret så god svømmer, og den kan blive under vandet et helt minut. Der er endda eksempler på, at elge har svømmet fra Sverige til Danmark over Øresund. En elg kan desuden løbe på op til 56 km/t.

Kampen om koen

Elge parrer sig om efteråret, og her er det meget almindeligt, at elgtyrene kæmper om elgkøerne. Ofte går det ret vildt for sig, og elgtyrene kan pådrage sig slemme skader, der gør dem til et ret let bytte for rovdyr som jærve, ulve og bjørne.

Elgkøerne lever tit alene med sine kalve, mens hannerne strejfer rundt alene. Elgkøerne er drægtige mellem 240 og 250 dage, og de føder for det meste 1-2 kalve. Når kalvene er 5 måneder gamle, dier de ikke længere, men forsøger at blive hos moderen. Hun jager dem dog tit væk, så der er plads til næste kuld.

Elgen har været næsten udryddet i Skandinavien, men bestanden har siden været i voldsom fremgang, og der er lige nu over ½ million elge i Skandinavien. Der har ikke været nogen vild bestand af elge i Danmark i flere tusind år. I efteråret 2015 satte med fem elge – to tyrekalve og tre kviekalve – ud i Lille Vildmose i Himmerland.

Elgen