fbpx

Antilope – det lynhurtige klovdyr

Vidste du, at nogle antiloper kan overleve uden at drikke vand? De klarer sig nemlig udelukkende af væde fra den føde, de æder.

Antilope

Rovdyrenes livret

Der findes mange forskellige slags antiloper i forskellige størrelser og afskygninger. Den mindste art, den lille kongeantilope vejer kun ca. 3 kg., mens den store eland kan veje helt op til et ton. Antiloper kan således variere rigtig meget i størrelse. Men de har alligevel en række fælles træk.  De er slanke dyr med tynde ben og bygget til at kunne løbe hurtigt. Antiloper har været på jorden langt tid før mennesket, og et af de ældste fund er mellem 25-30 millioner år gammelt. De fleste antilope-arter lever på Afrikas savanner.

Konstant på vagt
Antiloper er meget frygtsomme og sky dyr, og de er konstant på vagt over for fjender i form af f.eks. løver. Mens antilope-arter som f.eks. gnuer bruger deres størrelse som forsvar, så forsvarer de mindre antiloper som gazellen sig med sin fart. En gazelle kan løbe helt op til 100 km/t, og over meget lange afstande kan den holde en fart på 50 km/t. Bagbenene er ofte kortere end forbenene, og det giver antilopen mulighed for at accelerere utrolig hurtigt.

En omvandrende miniovn

Antiloper har udviklet et enestående varieret og effektivt samspil med planteverdenen. Nogle lever udelukkende af græs, mens andre udvælger de mere proteinrige dele af bevoksningen såsom friske skud, blomster og frugter. Nogle antiloper følger de større planteædere som f.eks. zebraer i hælene, når de vandrer over de afrikanske savanner. Zebraerne efterlader det korte græs til antiloperne

Høj kropstemperatur
Visse antiloper er særligt tilpassede til tørre og varme områder, og nogle arter drikker aldrig, men klarer sig med den væde, de får gennem føden. Mange antiloper har kun få svedkirtler, hvilket sparer på vandet, men får kropstemperaturen til at stige. Arter som sabel-oryxen og Grants gazelle kan tåle en temperaturstigning på 8,5 °C over normaltemperaturen, hvilket er meget specielt for pattedyr. Det betyder, at disse antiloper kan tåle en kropstemperatur på op til 46 °C, og på den måde kan de afkøle sig selv ved at afgive noget af varmen.

Antilope