Problemer i regnskoven

Desværre er der mange problemer for regnskovene, og de fleste af dem skyldes mennesker. Problemerne betyder, at dyrene og planterne i regnskoven er truet.

Det største problem i regnskoven er, at mennesker fælder skoven. Grundende til at mennesker fælder skoven er:

1.       For at få plads til landbrug og fabrikker

2.       For at producere varer ud af træet

1) Mennesker fælder utroligt meget skov over hele verden for, at få plads til landbrug. Faktisk fælder man skov på et areal, som svarer til 36 fodboldbaner i minuttet. Det er særligt slemt i regnskoven, hvor man fx fælder skoven for at få plads til palmeolieplantager.

Palmeolie er en særlig slags olie, som man laver af palmers nødder. Olien bruger vi i langt de fleste ting som vi bruger i vores hverdag. Alt lige fra shampoo til chokolade kan indeholde palmeolie, og det betyder at der er et stort behov for det. Faktisk indeholder 1/3 produkter på hylderne i supermarkedet palmeolie.

Desværre er der endnu ikke nogen måde, hvor du kan se om palmeolien stammer fra regnskoven, men det er en god ide at spørge der hvor du handler.

palmeolie
Dette billede viser en palmeolieplantage i Malaysia

2) En anden grund til, at mennesker fælder træer er, at man producerer varer til os. Mange af de ting, som vi bruger, er jo lavet af træ. Det kan være spisebordet derhjemme eller papiret du skriver på i skolen. Hvis man ikke tænker sig om, kan disse ting komme fra et træ som engang stod i regnskoven og var hjem for en masse dyr.

Heldigvis har vi en løsning. Når du køber produkter, som er lavet af træ, skal du kigge efter FSC-mærket. Hvis produktet har dette mærke, betyder det, at det kommer fra bæredygtig skov, hvor det ikke gør noget at man fælder træerne.

fsc
Lovligt fældet bæredygtigt træ er mærket med FSC

Hvorfor skal vi passe på regnskoven? Find svaret her.

Fun Facts

Vidste du, at regnskoven engang dækkede mere end 14 % af verdens overflade? I dag dækker den kun 6 %.

dreng
Foto: Yifei Zhang / WWF Canon


tre
Foto: Alain Compost / WWF-Canon 

Regnskoven og Klimaforandringerne

Vidste du, at når man fælder træer, så skader man også klimaet? Når træerne fældes, så udledder man en masse CO2 fra motorsave og bulldozere.

Læs mere om konsekvenserne af klimaforandringerne her.

is