Den store panda blev første gang beskrevet i 1869 af en fransk missionær, der modtog et skind af en panda. Han så altså ikke en levende panda!
I 1916 lykkedes det en tysk zoolog at fange en pandaunge. Han blev den første vesterlænding, der så en levende panda.
I 1920'erne skød to amerikanske forskere en stor panda under en ekspedition til Kinas tågeskove, og i 1936 blev den første pandaunge bragt til en zoologisk have i Chicago. På grund af 2. verdenskrig blev der herefter ikke forsket meget i pandaen.
I mellemtiden er den store panda blevet et af verdens mest truede dyr. Der findes omkring 1600 vilde pandaer i Kina, og kun 18 pandaer i zoologiske haver verden over. I Europa kan du se en panda i Berlin zoo og i Wien zoo. Madrid er i forhandlinger om igen at få pandaer i deres zoo. Derfor er pandaen en stor bamse, man ikke bare støder på!
Hvad er pandaen for en størrelse?
Jo, den lever i Kinas tågebjerge, 1200 til 3500 meter over havets overflade. Den sover ikke vintersøvn, som andre bjørne, men har til gengæld en tyk pels, og hår mellem labberne, så den ikke fryser om poterne om vinteren, hvor der er masser af sne. En panda er mest på jorden, men den kan også lide at klatre op i træer og sidde og glo ud over skoven.
Pandaen er i familie med de brune bjørne og isbjørnene. Man troede i lang tid, at pandaen var i familie med den lille røde panda, men det er den ikke. Derimod er den faktisk i familie med vaskebjørnen.
Den store panda og den lille røde panda har en forkærlighed for bambus, og de har begge en såkaldt bambusfinger, som sidder midt på håndfladen. Den bruger de til at holde fast på bambusstænglen med. Den røde panda lever i Himalayabjergene fra Kina til Indien. Der findes 2000 af dem, og de er truet på samme måde som den store panda.
Pandaen er en bamse på mellem 100 til 150 kg., der er 150 cm fra snude til rumpe, og halen er omkring 15 cm lang. Den er ca. 75 cm til skulderen, når den står på alle fire, og så har den en tyk, tyk pels, der gør, at den ligner en rigtig tyksak. Hannen er kun 10% større end hunnen, men 20% tungere.
En panda bliver ca. 30 år. Hunnen bliver kønsmoden, det betyder, at den kan blive drægtig (gravid), når den er 5-7 år gammel.
Det fjollede ved det hele er, at hun-pandaen kun kan blive gravid 1 gang om året i 1 til 3 dage, så det er virkelig vigtigt, at hun møder en han, ellers er der ikke nogen unge det år! Det kan være svært for pandaerne at møde hinanden, da de helst lever alene og egentlig kun leder efter hinanden i parringsperioden - altså mellem 1 og 3 dage om året! Da der er mange små reservater, der desværre ligger adskilt fra hinanden, kan det være svært at nå at mødes. Det problem er man nu begyndt at løse ved at lave flere reservater og grønne korridorer, så pandaerne kan finde hinanden, uden at de skal vade igennem en landsby, over en rismark eller over veje. Nyere forskning tyder på, at pandaer i store reservater har samme territorier og faktisk mødes uden for parringssæsonen.
Hunnen er gravid i 4 til 6 måneder. Hun føder som regel kun en unge. En gang i mellem føder hun to, men fordi ungen er totalt hjælpeløs, kan hun kun klare at passe en, og derfor efterlader hun ofte den ene af ungerne, hvis hun får to. Ungen vejer kun 100 gram, når den bliver født. Det svarer til en lille plade chokolade, og den er kun 15 cm lang. Den er blind og har helt hvid pels, der ser lyserød ud. Når ungen er omkring en måned gammel, begynder den at få grå aftegninger, der hvor den senere får sort pels. Panda-moren passer rigtig godt på ungen, hun bærer den med sig rundt og giver den mælk. Når hun selv skal have mad, bliver hun nødt til at lægge den hjælpeløse unge fra sig. Ungen kan først løbe omkring, når den er 3 måneder. Den begynder at smage på bambus, når den er 6 måneder, men den får mælk, indtil den er 1 år. Ungen bliver hos sin mor til den er ca. 2 år. Derefter går den sine egne veje.
Pandaen har det samme fordøjelsessystem som et rovdyr, men alligevel består 99% af dens føde af bambusskud. Så den er faktisk vegetar. Den spiser ikke hvilken som helst bambusart. Næh, en panda kan kun lide 25 arter ud af de 100, der findes. Den er en rigtig kræsenpind. Der er ikke megen næring i bambusskud og derfor er der ikke mange dyr, der spiser bambus. Pandaen har den altså for sig selv. Desværre blomstrer bambussen en gang i mellem og efter den har blomstret, dør den. Så må pandaen ud at lede efter en ny bambusskov. Det er svært, fordi så meget af bambusskoven er blevet fældet for at bygge veje, byer, lave rismarker eller andre menneskeskabte ting. Derfor sulter pandaen i de perioder. Nogle gange kan den derfor finde på at spise insekter, æg og rotter.
Nu sidder du sikkert og tænker: "Hvordan kan en bamse på 150 kg blive mæt af blade?" Det er også svært! De æder fra de står op, til de går i seng, altså mellem 10-16 timer i døgnet. I gennemsnit æder de 20 kg. blade om dagen. Det ville svare til, at du stod op om morgenen, og satte dig til at spise 200 tallerkener spaghetti i løbet af de timer, du var vågen! De store hanner kan spise helt op til 38 kg bambusskud om dagen!
En panda ser jo bare supernuttet ud. Man regner med, at den er fredeligheden selv, men faktisk har pandaer angrebet mennesker, ikke for at æde mennesket, for den kan jo bedst lide blade, men fordi den har følt sig truet. Når en pandamor har en unge, er den også aggressiv, og man skal lade den være i fred.
Selvom pandaen er fredet, bliver der hvert år dræbt et par stykker af krybskytter, der ikke kan stå for tanken om alle de penge, de kan få for et skind. Dog er prisen høj, hvis man bliver fanget med et pandaskind. 10 år i et kinesisk fængsel! Andre trusler er, at der ikke er mange bambusskove tilbage, da befolkningstallet i Kina er stort, og mennesker har brug for plads. Der bliver fældet bambus for at gøre plads til at anlægge rismarker, veje, byer eller for at skaffe brænde om vinteren.
WWF har i mange år aktivt hjulpet den kinesiske regering med at oprette nye pandareservater. Der er nu 50 reservater, hvor 61% af alle de vilde pandaer lever. WWF har oprettet de såkaldte grønne korridorer, som er "stier" mellem reservaterne, som pandaerne kan bruge, så de ikke skal krydse steder med mennesker. Når pandaerne kan vandre fra reservat til reservat, undgår man også indavl i de små reservater. WWF hjælper lokalbefolkningen med at dyrke afgrøder som peber, valnødder og honning, så de ikke behøver fælde skov for at få plads til en rismark. For at stoppe fældning af træer til brænde, har WWF hjulpet med at oprette mere end 430 energisparesystemer hos lokalbefolkningen, så de laver mad og har elektricitet ved hjælp af biogas – som faktisk er griselort, der bliver brændt af. Desuden har WWF trænet og uddannet personale til at patruljere i reservaterne, så det er sværere at være krybskytte.
WWF Verdensnaturfonden fik Pandalogoet i 1961, da fonden blev stiftet.
Vil du læse mere om pandaen, kan du prøve at google spørgsmål eller søgeord på pandaen.
Hvis du kan læse engelsk, kan du prøve de her sites:
http://www.panda.org
http://endangered-species.org