Her kan du læse, om dyr herhjemme i Danmark.
Det Pandaclub gerne vil opnå med denne side, er at fortælle skoleelever at selv om et dyr
ser sød, venligt el. hot ud, er det ikke sikkert at det er sådan det hænger sammen.
HUSK: Alle dyr er i bund og grund HOT
- vi kan ikke undvære nogen arter, men nogen arter hører ikke til i dansk natur.
Torsk
Lever i havet og kan træffes på lavt til dybt vand.
Torsken er let genkendelig på sin skægtråd og de 3 rygfinner.
Den kan være lys til mørk i sin aftegning på ryggen.
Kan blive op til næsten 2 m og veje knap 100 kg.
Mest almindelig er omkring 1 m og en vægt på ca. 20 kg.
Torsken er meget truet, dels pga. overfiskning, dels pga. ødelæggelse
af gydeområder og dels pga. temperaturstigningen i havet.
Torsken kræver at vandet holder sig under 15 gr.
Torsken har altid været forbundet med nytårsmiddagen,
og er stadig på mange middagsborde denne aften.
Torsken har meget stor betydning på økosystemerne i havet.
Den er en vigtig brik i fødekæden, dels som føde for mange andre fisk og havpattedyr,
dels til at æde sildefisk, som brisling, tobis og alm. sild.
Vaskebjørn
Vaskebjørnen er oprindeligt et nordamerikansk dyr,
som er kommet til Europa som pelsdyr til opdræt og jagtbytte.
Den har så siden bredt sig og findes i dag i Danmark.
En del af de vaskebjørne der findes her i dag, er også undsluppet fra privat hold.
Vaskebjørnen bliver op til 1 m lang og kan veje omkring 12 kg.
Dens navn hører sammen med, at den ofte leder efter føde i små vandløb,
hvor det så ser ud som om den vasker sin mad.
Den karakteristiske maske får den til at se sød ud, men tag ikke fejl!
En trængt vaskebjørn kan bide temmelig hårdt og lave alvorlige skader.
I Amerika er den blevet en plage omkring byerne,
hvor den går på rov i skraldespande og udhuse.
Den er utrolig snu, og kan åbne lukkede døre og vinduer.
Rød fluesvamp
Navnet kommer af at man tidligere brugte
den til at slå fluer ihjel med.
Fluesvampen er rigtig nok giftig,
men et voksent menneske skal
spise over ét kg for at svampen er dødelig.
Ved indtagelse får man kvalme og opkastninger,
senere hallunicationer. Den op til 15 cm høje Røde fluesvamp
har en, karakteristisk rød
hat med små hvide skæl.
Rød fluesvamp vokser fortrinsvist
i birke- og granskove. Her danner den svamperod
eller mykorrhiza (mykor = svamp, rhiza = rod),
symbiose med træerne hvor
¨både svampe og planter har fordele af samarbejdet.
Rød fluesvamp ses fra juli til oktober.
Skade
Husskaden ses ofte i nærheden af bebyggelse,
men lever også i skoven og på det åbne land.
Den er letgenkendelig med sin sorte og hvide fjerdragt og den lange hale.
Skaden sidder rundt i træerne og med sin skrattende stemme ”sjak-sjak-sjak”,
skælder den ud på alt og alle.
Husskaden er altædende og rydder hurtigt foderbræddet og plyndrer gerne fuglereder.
Solsortens rede er den det mest går ud over,
men solsorten er i dag alligevel Danmarks mest almindelige fugl.
Skaden har stor betydning ved at holde antallet af andre fugle på et fornuftigt leje.
Skaden yngler selv i april-juni.
Mink
Den Amerikanske mink kom til Danmark i 1930’erne som pelsdyr.
Siden er mange af dem undsluppet til naturen, mere eller mindre bevidst.
Minken er ud af mårfamilien og lever af mindre gnavere, padder, fugle
og insekter. Den kan også tage både fisk og krebs da den er en god svømmer.
Minken er ca. 45 cm. lang, og pelsen er ofte sort, men kan være grå, brun og hvid.
Minken skal have mange små måltider i løbet af dagen,
derfor gemmer den ofte overskydende foder til senere.
Den kan komme i blodrus, når den møder overskud af mad.
F.eks. hvis den kommer ind i et hønsehus eller møder en sovende andeflok på søen.
Hvert år undslipper mellem 5.000 og 10.000 mink til naturen.
I de områder hvor der sker et massivt udslip,
ser man en bastant nedgang i fugle, padder og smågnavere.
Skrubtudse
Skrubtudsen er nok den mest kendte af vores padder
og genkendes på den plumpe krop, korte bagben og de små vorter rundt på kroppen.
Den er udbredt i det meste af Danmark,
dog er den sjælden i Vestjylland og mangler helt på mange af vore mindre øer.
Skrubtudsen bliver op til 12 cm, hvor hunnen bliver dobbelt så stor som hannen.
Den lever af snegle, biller og andre insketer.
Den hjælper ofte haveejerne med at bekæmpe snegle og myrer i havebedet.
Omkring april søger skrubtudsen mod vandhullerne
hvor den lægger op mod 7.000 æg. Ca. en måned senere
klækker æggene til haletudser som i løbet af juni forvandles til små tudser.
Både skrubtudsen og dens haletudser er giftige og kan på den måde forsvare sig.
Nogle rovdyr løser, dette problem ved at hakke hul på, bugen(maven) og spiser indvoldene.
Park and
Park anden er ikke nogen rigtig andeart.
Den er en krydsning mellem en tam and og den vilde Gråand.
Derfor minder den også ofte om især Gråanden.
Disse krydsninger kaldes også for hybrider af Gråanden,
og kan få ællingen med Gråanden.
Park ænder kaldes også for ”Franskbrødsænder”
da de ofte lever af det brød parksøernes gæster har med.
Brødet er ikke godt mad for en and, da brødet indeholder en
del fedt, så ænderne bliver ofte overvægtige og syge.
Der samles også ofte alt for mange ænder i disse søer,
som så overbelastes af ændernes afføring, med massiv
algevækst til følge. Ud over det forgår der ”andevoldtægter”,
hvilket sker når flere andrikker overfalder en parringsvillig hun.
Det kan føre til druknedøden for hun anden.
Hugorm
Hugormen er Danmarks eneste giftslange og
kendes nemt på zig-zag mønstret ned af ryggen.
Farven varierer fra lys-grå til helt sort.
Giften er ikke dødelig, men det anbefales at konsultere en læge ved bid.
Hugormen lever af små gnavere og fugle.
Den ligger på lur og slår til når byttet er tæt på.
Ofte bider hugormen og følger efter byttet til det dør.
Hugormen kan blive ca. 1 m lang, hvor hunnen er den længste.
Hugormen foretrækker steder med buske, stenbunker og åbne områder.
Man behøver ikke at være specielt bange for hugormen,
da den ofte fornemmer vibrationerne i jorden når man kommer gående.
Til forskel fra Snogen(Der lægger æg), føder Hugormen omkring 7-9 levende unger,
som er giftige fra fødslen.
Hugormen er i tilbagegang som følge af uddrydelse af den levesteder.
Sumpbæver
Sumpbæveren kommer fra Amerika og
blev importeret i 1930-40’erne som pelsdyr
og erstatning for de dyrere produkter fra rigtige bævere eller mink.
Dyrene undslap fra farmene til naturen og har nu etableret ynglende bestande.
Sumpbævere er temmelig hård ved floraen i områderne den invaderer,
idet den lever af græs, blade, rødder og bark.
Når den gnaver rødderne over på træerne bliver de svage og vælter i næste storm.
I 30-50’erne kaldte man sumpbæveren for Nutria og
flere ældre personer vil nok nikke genkendende til ordet ”Nutria-pels”
Bjørneklo
Eller Kæmpe bjørneklo blev indført omkring år 1900 som prydplante i Danmark.
Bjørnekloen kan blive op til 5 m høj og med 10 cm tykke og hule stængler.
I juni-juli sætter den store hvide skærmblomster.
Planten dør efter blomstersætning, men har inden spredt over 20.000 frø.
Bjørneklo breder sig enormt hurtigt,
dels pga. de mange frø, som kan vente flere år med at spire,
men også fordi den skygger andre planter væk.
Planten udvikler en vandig væske som kan, forårsage forbrændinger,
væskeansamlinger, betændelse og overfølsomhed
Planten bekæmpes ved slåning eller kemisk.
Mårhund
Mårhunden er en af de nyere arter af rovdyr i den danske natur.
Den minder om en vaskebjørn, men har en lidt anden livsstil.
Indtil videre er der kun set mårhund i Syd- og Vestjylland i mindre omfang.
Som hos mink, kan mårhunden udkonkurrere andre dyr som ræv og mår.
Mårhunden er 50-80 cm lang, ca. 20 cm høj og vejer op til 10 kg.
Den stammer fra det østlige Asien, men indført til Europa i 1920’erne.
Den har en alsidig kost, da den er en fortræffelig svømmer og klatrer,
så hverken fugl, fisk eller krebsdyr kan vide sig sikre.
Mårhunden har desuden ofte en farlig parasit (Echinococcus multiloculus),
som er en bændelorm der er dødelig for mennesker.
Korsedderkop
Som navnet antyder, kendes korsedderkoppen på
det tydelige kors den bærer på ryggen.
Den hører til hjulspindlerne, hvilket betyder
den spind er hjulformet, klæbrig og let genkendeligt.
Korsedderkoppehannen bliver op til 8 mm,
mens hunnen når op på 17 mm.
Den lever af insekter den kan fange i sit spind.
Byttet sidder fast i det klæbrige spind og edderkoppen
sprøjter en gift ind og pakker fangsten ind i spind.
Edderkoppen suger derefter byttet tomt.
Edderkoppen ses i perioden fra sent på sommeren til det tidlige efterår.
Korsedderkoppen er almindelig udbredt over hele Danmark.
Edderkopperne har en meget vigtig funktion med
at fange insekter og på den måde en vigtig rolle i økosystemet,
da den selv er føde for andre dyr som f.eks. fugle.