Pandastars!
Mennesket er et pattedyr og en af de mest udbredte og tilpassede dyrearter på jorden. Dyret (altså os!) lever overalt på kloden, undtagen i det iskolde arktis.
Desværre handler rigtig mange historier om, hvordan andre dyr bliver udryddede eller truede, og hvordan miljøet og naturen bliver ødelagt. Mennesket er nemlig klodens mest rå og farlige dyr!
Heldigvis findes der også mange fantastiske og fredelige mennesker, der gør noget for at beholde naturen og dyrene. Nogle af dem er kendte - og dem har vi fået fat i! Dem kalder vi Pandastars!
Hold øje med, hvornår vi har en ny Pandastar på tapetet - og hvornår de dukker op til vores fede events i dyreparkerne. De er for superfede!