– Lav Jamie Olivers berømte Cup Cakes og tag på picnic!
Jamie Olivers berømte opskrift på de super lækre Cup Cakes er helt perfekte til en eftermiddags snack under åben himmel! Tag kagerne og en kande saftevand med bag på cyklen, så er det picnic-tid! Du kan også lave dem en kold vinterdag sammen med et glas varm kakao!

©Linhardt og Ringhof
Opskriften er til 12 Cup Cakes
Dejen
50 g blødt usaltet smør
150 g lyst rørsukker
1 stort æg (økologisk)
1 nip havsalt
1 tsk. vaniljeekstrakt
2 store spsk. kakaopulver af en god kvalitet
150 g hvedemel
1 ¼ dl kærnemælk
½ tsk. natron
1 ½ tsk. hvidvinseddike
© David Loftus
Sådan gør du:
1) Varm ovnen op til 180 grader og gør 12 muffinsforme af papir klar til dejen.
2) Pisk smør og sukker lyst og skummende, enten med en håndmikser eller med håndkraft.
3) Rør ægget i sammen med salt, vaniljeekstrakt.
4) Bland i en anden skål kakaopulver og hvedemel. Vend halvdelen af denne melblanding i smørblandingen sammen med halvdelen af kærnemælken og rør dejen godt igennem til den er blød og smidig.
5) Tilsæt resten af melblandingen og kærnemælk og rør dejen godt igennem, til den er blød og smidig.
6) Rør natron og hvidvinseddike sammen i en kop, til blandingen skummer op, og rør den i dejen.
7) Fordel dejen i de 12 forme og bag kagerne i 20 – 25 minutter.
8) Kontroller med en tyknål, at de er færdige: Stik nålen ned i midten af en af kagerne og hold den der i 5 sek., før den trækkes op igen. Hvis nålen er ren, er kagerne færdige; hvis nålen er klistret, skal de have 3-4 min. mere (men pas på ikke at give dem for længe, så bliver de tørre og kedelige).
9) Lad kagerne køle lidt af i formen, vend dem ud og lad dem køle helt af på en rist, mens du laver flødeostglasuren.
Nu er de lækre hapsere færdige!