Klatrende kæmpekrabbe
Lad være med at stikke tæerne for tæt på!
På øerne i Stillehavet og det Indiske Ocean skal man lige kigge sig for en ekstra gang, når man vandrer omkring i junglen - altså hvis man gerne vil beholde alle 10 tæer!
Den kæmpe kokosnødkrabbe lever af døde dyr og planter, men den kan efter sigende knække skalden på en kokosnød med sine superstærke kløer! Det skal lige siges, at en kokosnød er rimelig svær at knække - og så med de bare 'næver'!
Der er også nogle, der har krabben mistænkt for at kravle ind i de lokales hytter, hvor den stjæler ting, der skinner og glitrer, f.eks. sølvbestik og tallerkener.
Kokosnødkrabben er en truet dyreart. Den bliver fanget og spist, og den dør i takt med, at palmeskoven mange steder bliver fældet eller brændt.


Kokosnødkrabben kan klatre i træer. Man skal virkelig være forsigtig, hvis man vil flytte krabben eller røre ved den!